Maria Fantino har let til tårer, når det drejer sig om at tage afsked med deltagerne i ’X Factor’.
Det har seerne flere gange været vidne til under audition-forløbet.
– Det må jeg vænne mig til
Sådan gik det også, da 19-årige Victor Hauch fra Gentofte blev sendt hjem fra det første ’X Factor ’-liveshow fredag aften i Brøndby.
– Og jeg synes, det er helt forfærdeligt, vi skal fortsætte det her spil uden ham. Det må jeg vænne mig til, men da jeg har valgt at knytte mig til deltagerne, så er det nu, det gør allermest ondt, erkendte den 28-årige vært bagefter til nytomkendte.dk.
– Sværere og sværere
– Jeg havde håbet, det blev lettere, men det ser ud til at blive sværere og sværere for hver gang, lød det fra Maria Fantino, der oplevede værtsdebut på den store ’X Factor ’-livescene.
Lårkort vintagekjole
– Det kom lidt bag på mig, hvor vildt og intenst, det er, når folk ryger i farezonen. Det kan man ikke forberede sig på, fortsatte Maria på scenen i en smuk lårkort pink/hvid vintagekjole med sort sløjfe.
Kørte den på følelserne
– Jeg havde ikke regnet med, hvor sindssygt højt publikum råber og jubler. Nogle gange kunne jeg ikke høre, hvad der blev sagt i min øresnegl. Så det endte med, at jeg måtte køre den på følelserne, sagde Maria glad og lettet over indsatsen.
(Forsidefoto: Lasse Lagoni)
Maria Fantino så fin ud i en smuk vintagekjole fundet i DR’s kostumeafdeling. (Foto: Lasse Lagoni)