Det var en lettet og glad Annette Heick, der i sidste uge kunne præsentere sit vellykketde musicalprojekt ’Pennevenner’ ved premieren i Glassalen Tivoli.
Da publikum var på vej ud af salen efter endt forestilling, blev der stadig nynnet med på de dejlige 70’er-evergreens, som er en del af stykket, iagttog nytomkendte.dk.
Så intet til datteren
Men forældrene Keld og Hilda Heick holdes udenfor.
Selvom det handlede om Kelds far altså hendes farfar Egon, som skrev med en penneveninde i USA.
– Vi har intet set til hende, og hun har ikke involveret os i projektet, men det er sjovt nok, at hun vil klare det hele selv, sagde Keld og Hilda Heick, og fortsatte:
Glade for hinanden
– Jeg blev rørt, da hun fortalte om det, afslørede Keld.
– Jeg kan tydeligt huske, hvor glad min far var for Annette og omvendt.
– Det var hans skyld, hun blev uddannet som ejendomsmægler ligesom han selv. Det ville hun glæde ham med, og det gjorde ham stolt, sagde dansktopduoen.
Annette fandt dog hurtigt ud af, at det ikke var noget for hende alligevel.
– Hvor ville jeg dog ønske min far kunne have oplevet dette her, fortalte Keld, hvis far fik Parkinson og døde som 70-årig i 1992.
Slut med skriverierne
Sygdommen satte punktum for hans skriverier med penneveninden i USA.
– Det endte med, Annette måtte skrive et brev til den amerikanske kvinde, hvor hun forklarede, at Egon ikke længere så sig i stand til at skrive på grund af sygdommen, mindedes Keld og Hilda.
– Din far åbnede sig ikke særligt meget op, men til Annette gjorde han, fastslog Hilda.
Annette Heick oplevede stor applaus fra publikum ved premieren på ‘Pennevenner’ i Tivoli Glassalen sammen med medspillerne Caspar Philipsson og hans søn Silas. (Foto: Kenth G. Madsen)