I semifinalen gik den ikke længere for Elva Wahlberg, der blev stemt ud af seerne fredag aften i ’X Factor.
Det blev samtidig en farvel-krammer til ‘X Factor’-veteranen Thomas Blachman.
– Jordens største respekt
– Jeg er nok mellemfornøjet. Selvfølgelig skuffet over, vi ikke kunne gennemføre vores planer i finalen, men samtidig har jeg også jordens største respekt for de andre, siger Elva Wahlberg bagefter til nytomkendte.dk.
– Jeg har fløjet rundt i det her forløb og kæmpet hårdt. Nu faldt jeg, og glæder mig nu til at heppe på de andre, lyder det fra den 19-årige pædagogmedhjælper.
Ikke spildt
Heldigvis har tiden med det lange ’X Factor’-forløb ikke været spildt.
– Jeg har lært at styre mit talent, speede lidt ned og tøjle energien. Det betyder, jeg vil stile efter en musikalsk karriere samtidig med mit arbejde, siger hun om planerne for fremtiden.
Tårer trillede
– Jeg vil dele min tid mellem de to, fortsætter hun med et smil, efter at tårerne havde trillet umiddelbart efter liveshowet.
Til finalen 5. april i Arena Randers er det traditionen, at alle deltagere samles på scenen til en optræden. Det er dog ikke offentliggjort endnu.
Men Elva forsikrer, at hun vil være til stede blandt publikum i hallen.
Se flere billeder herunder:
– Farvel Blachman, lød det fra Elva til ‘X Factor’-veteranen. (Foto: Kenth G. Madsen)
Elva må nøjes med at nyde ‘X Factor’-finalen blandt tilskuerne på fredag i Randers efter udstemningen i semifinalen, hvor fire deltagere blev skåret ned til tre. (Foto: Kenth G. Madsen)
Oh Land mistede sin sidste deltager Elva i semifinalen. Thomas Blachman har Cristian Oprea, mens Simon Kvamm har ‘Selmani’-duoen og Helene Frank klar til finalen på fredag i Arena Randers. (Foto: Lasse Lagoni)