Når julen nærmer sig har Mette Sommer og Morten Kjeldgaard hver deres solbeskinnede ferieplaner klar.
Med hver sin partner
’Vild med Dans’-parret rejser på solbeskinnet juleferie til henholdsvis Filippinerne og Thailand med hver deres partner.
Mette Sommer prioriterer først og fremmest kæresten Kristian Kjær Lindegaard, når de skal af sted midt i december.
Det har en helt særlig årsag.
Står på sidelinjen
– Nu har min kæreste stået på sidelinjen i forbindelse med ’Bachelorette’ og ’Vild med Dans’, så nu skal vi bare være sammen ham og jeg, afslørede hun til nytomkendte.dk ved premieren på den nye ’Hunger Games’ onsdag aften i Imperial.
Jul på Bali og Fiji
– Vi har også planer om en afstikker til Bali og Fiji-øerne, fortsatte den 34-årige influencer, der har tabt sig en del efter den ihærdige dansetræning med Morten Kjeldgaard.
Strand og palmer
Den professionelle danser er også klar til solbeskinnede strande og palmer, når han 21. december tager flyet til Thailand på den årlige familieudflugt.
I første omgang uden partneren Frederik Haun.
Støder til
– Jeg skal holde jul med min mor og bror, der bor i Thailand, sagde den 38-årige danser, der deltager for 12. gang i ’Vild med Dans’.
Det er planen, at Frederik Haun støder til den 28. december, og så tilbringer parret ferien frem til medio januar.
Morten Kjeldgaard og partneren Frederik Haun holder jul hver for sig, og mødes så den 28. december i Thailand, hvor førstnævnte i forvejen vil have holdt juleaften sammen med sin mor og bror. (Foto: Kenth G. Madsen)