Med over 600.000 følgere er Rasmus Brohave en stor digital spiller på de sociale medier.
Fra digital til analog
Men det 25-årige ’YouTube’-fænomen har haft brug for en ny udfordring, og det finder sted i den analoge verden.
Rasmus Brohave debuterer som skuespiller og sanger i musicalen ’Askepot’ med premiere 7. marts på Frederiksberg.
Rystes sammen
– Jeg føler mig lidt som det sorte får i flokken, lød det fra Rasmus Brohave til nytomkendte.dk ved første læseprøve i København, hvor holdet på og bag scenen var samlet for at blive rystet sammen.
Sommerfugle i maven
– Det er jeg ikke, men har alligevel sommerfugle i maven. Det føles som en første arbejdsdag på et nyt sted, forklarede han, der skal være med til at løfte Rasmus Seebachs nyskrevne sange til forestillingen.
Sanglig udfordring
– Jeg har været til en masse prøver og sangundervisning, så det bliver spændende. Især det sanglige bliver en udfordring, erkendte Rasmus Brohave om sine første spæde skridt i det nye fag.
Personligt og karrieremæssigt
– Jeg skal spille kammertjeneren til prinsen, og vi har en masse scener sammen, fortsatte ‘YouTube’eren, der tidligere har været vært på ’Danmark har Talent’, ’Guldtuben’ og ’X Factor Xtra’ på TV 2 Zulu.
Så han er ikke uvant med at stå på scenen.
– Jeg har brug for en udfordring både personligt og karrieremæssigt, så det glæder jeg mig til, sagde han om springet i en ny retning.
Holdet på og bag scenen i musicalen ‘Askepot’, hvor Rasmus Brohave til marts debuterer som sanger og skuespiller. Han skal spille sammen med prøvede kræfter som Pelle Emil Hebsgaard, Stig Rossen og Caroline Henderson. Søren Le Schmidt (tv.) står for kostumerne, mens Rasmus Seebach (th.) har skrevet sangene til forestillingen. (Foto: Kenth G. Madsen)