Det er en hård tid for Sara Maria Franch-Mærkedahl, siden hun i september på Instagram skrev de bedrøvende ord:
– Mit hjerte græder, og jeg er tom for ord.
Lang tids sygdom
Hendes far Seid Mærkedahl Cuchillo var gået bort efter lang tids sygdom i en alder af 81 år.
Dyb sorg
Han endte sine dage på hospice, og tabet nager stadig i hendes sind.
– Det er en dyb sorg, fortalte den 43-årige model og freelance-vejrvært til nytomkendte.dk ved premieren på ’Stockholm Bloodbath’ i Imperial onsdag aften.
Mentalt værktøj
– Og jeg er absolut ikke kommet mig over det. De sidste par uger har jeg prøvet at tage ham med mig i stedet for at være ked af, at han ikke længere er her, sagde hun, der har fundet et mentalt værktøj, der måske hjælper.
Psykolog gav hende råd
– Jeg var hos en psykolog, som jeg arbejder sammen med, og hun gav mig rådet, fortsatte hun.
Mental sundheds-app
– Jeg prøver at tale til ham, hvad jeg nu har lavet, set eller været heldig med, lød det videre om fremgangsmåden.
– Jeg har mange dage, hvor jeg er rigtig ked af det, sagde Sara Maria Franch-Mærkedahl, der for tiden lægger kræfter i en ny sundheds-app efter udgivelsen af en terapi-bog for nogen tid siden.
Vis dette opslag på Instagram