Med et glas i hver hånd så det ud til at herske en høj grad af balance hos Jesper Binzer, da nytomkendte.dk møder ham til Roskilde Festival.
– Jeg været i baren, og i stedet for at gå to gange, så er det dobbelt up med det samme, lyder det særlige motto fra den erfarne rocksanger og festivaldeltager, hvis cocktaildrink bestod af gin/tonic.
Derfor spiller han ikke
Hvorfor han ikke optrådte, men gik rundt i Backstage Village, skyldes en bestemt omstændighed.
– I denne weekend spiller vi af uvisse årsager ikke, og det er utroligt dejligt at kunne være her som tilskuer, siger den 56-årige rockmand, der har fået masser af inspiration fra alt andet end rockmusikken ved dette års festival.
Øre- og øjenåbner
– Jeg har set meget elektronisk musik i denne omgang, og det har både været en øre- og øjenåbner for mig. Så det har bestemt været spændende, forsikrer han.
Punkenergi
– Inspiration langt ude fra med punkenergi, der folder sig ud mede elektroniske instrumenter, beskriver han videre.
D-A-D ligger bestemt ikke på den lade side for tiden.
Er gået i øvelokalet
– Vi spiller hver weekend, og vi er glade og stolte af samtidig at kunne være i øvelokalet for at lave nye numre samt lave demooptagelser i studiet, fortsætter den 56-årige musiker om den musikalske produktion.
– Vi er oppe på 17 numre, og nu skal vi så i gang med at vælge ud.
– Den 1. september går vi rigtigt i studiet.
Jesper Binzer hyggede sig med kølige drinks og masser af ny musik på Roskilde Festival. (Foto: Kenth G. Madsen)