Så skuffet er hun

Ea blev vist exit-skiltet af Blachman i ’X Factor’, og i toget på vej hjem kom hun til at sidde sammen med rivalen, som hun hvæsede ad

af | feb 9, 2024 | Kendte, X Factor

Tårerne fik frit løb hos Ea Houbo Christensen, der i en tæt kamp om en plads til liveshows måtte se sig slået af Cristian Oprea.

Det blev seerne vidne til i ’X Factor’ fredag aften.

Let til tårer

– Jeg ville bare gerne ud af studiet, fordi jeg ikke havde lyst til at græde foran kameraet. Det får man dog ikke lov til med det samme, siger Ea til nytomkendte.dk efter at være blevet vist exit-skiltet af Blachman.

– Jeg har generelt let til tårer, men det var træls ikke at gå videre.

Da hun kom ud, stod værten Maria Fantino klar til at trøste.

Som et skjold

– Maria er meget flink, og jeg brugte primært hendes skulder som et skjold, lyder det videre fra den 18-årige FGU-studerende fra Aalborg.

Kunne ikke tage ham seriøst

Blachman dryssede roser på hende trods nederlaget.

– Jeg syntes det var svært at tage ham seriøst, når jeg alligevel fik et nej. Hvis jeg var så god som han sagde, så var jeg vel kommet videre, mener hun.

Sad sammen med Cristian

 På vej i tog hjem til Aalborg, kom hun til at sidde sammen med rivalen fra Sønderborg.

– Den første time kom jeg til at sidde med Cristian. Jeg tror også, jeg kom til at hvæse lidt ad ham, men det var altså kun fordi, jeg var ked af det. Det må han ikke tage personligt, afslørede hun videre.

– Den fem timers lange togtur til Aalborg virkede længere end normalt, fastslår hun.

Ea Christensen fik hård konkurrence af sin rival Cristian ved udskillelsesløbet til bootcamp. (Foto: Lasse Lagoni)

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen