Så skete det. Rasmus Tantholdt har friet til Natasja Crone. (Foto: Kenth G. Madsen)
Da nytomkendte.dk sidste lørdag mødte 49-årige Rasmus Tantholdt og Natasja Crone til Fodboldfondens Velgørenhedsgalla i København, var han meget hemmelighedsfuld i relation til kæresten gennem syv år, Natasja Crone, der havde fødselsdag ved midnat.
TV 2-værten fyldte her 53 år, og det blev gjort klart for hende, at hun ikke skulle begynde at arrangere noget på egen hånd.
Bomben faldt i går
Korrespondenten Rasmus Tantholdt havde nemlig en perlerække af overraskelser i ærmet, som han ikke ville åbne op for på den røde løber.
Bomben faldt i går, da hendes søn Noah smed en post på Instagram, hvor man kan se Rasmus Tantholdt på knæ for hans mor på parrets terrasse i Vedbæk-hjemmet.
Den store nyhed opsnappede Billed Bladet.
Bryllupsdato ikke på plads
Efter syv år sammen sagde hun ja, og Tantholdt har overfor mediet bekræftet det, men ønsker ikke at gå mere i detaljer, end at han ikke ved, hvornår brylluppet skal stå.
Parret har været sammen i syv år, og har tre store sønner, men ikke sammen.