Nu gør han det igen

Caspar Phillipson skal igen løfte rollen som John F. Kennedy i en ny international storfilm om Dag Hammarskjöld

Ligheden er slående.

Caspar Phillipson bliver snart igen aktuel i rollen som den karismatiske præsident John F. Kennedy (JFK, red.).

Denne gang i en svenskproduceret film om FN’s generalsekretær Dag Hammarskjöld, der døde i et mystisk flystyrt i Zambia 1961.

Det er en gave

Premieren er sat til foråret 2024, og danske Per Fly er instruktøren på det internationale filmprojekt.

– Så det gør ikke noget, at jeg ligner ham. Det er en gave, som jeg er rigtig taknemmelig for, afslørede sidste års ’Vild med Dans’-vinder til nytomkendte.dk ved pressemødet for musicalen ’Pennevenner’ arrangeret af Tivoli i hjemmet hos Annette Heick i Holte.

 Ligheden med Kennedy har fem gange ført den 52-årige skuespiller ud på verdensmarkedet.

Spændende person

– Kollegaer har ofte spurgt, om jeg ikke er bange for at blive fanget i den rolle, men det er jeg ikke det fjerneste.

 – JFK var en spændende person, der nåede at være involveret i mange ting, lød det videre om præsidenten, der blev myrdet ved et attentat i Dallas i 1963.

Sammen med superstjerner

Af samme årsag har Caspar Phillipson mødt og spillet overfor superstjerner på optagelser i hele verden.

– Det har været fantastisk, og jeg har mødt så mange spændende instruktører og skuespillere undervejs, fortalte han begejstret om oplevelserne på den konto.

Den danske skuespiller har blandt andet løftet opgaver i store amerikanske filmproduktioner som ’Jackie’, der handler om præsidentens hustru, og ’Blonde’ hvor Kennedys intime forhold til Marilyn Monroe blotlægges.

 

I musicalen ’Pennevenner’, der får premiere i Tivoli 14. september, spiller Caspar Phillipson sammen med sin 25-årige musikersøn Silas og Annette Heick. (Foto: Kenth G. Madsen)

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen