Nu er det nok

Med forestillingen ’Askepot’ siger Stig Rossen farvel til medvirken i flere musicals

af | jan 24, 2024 | Kendte, stig Rossen

I 34 år har Stig Rossen spillet med i alle store musicals, og efter moden overvejelse har han besluttet at stoppe i den genre.

Ikke træt af musicals

 – Det må være nok, men ikke fordi jeg er træt af musicals, understregede den 61-årige sanger og skuespiller til nytomkendte.dk ved læseprøverne forleden på ’Askepot The Musical’ i København.

Flere koncerter på trapperne

– Det betyder, at jeg kan komme til at spille flere koncerter med ’Stig & Vennerne’, end under de lange spilleforløb med forestillinger.

Har medvirket i ’Rejseholdet’

– Derudover vil jeg gerne afprøve andre facetter af skuespillet, som er min uddannelse, lød det videre fra Stig Rossen.

Gennem årene har han kun nået at være med i et par afsnit af ’Klovn’ og et afsnit af tv-serien ’Rejseholdet’.

På teatersiden kan han kun skrive ’Mens vi venter på Godot’ på CV’et.

– Publikum kender mig

– Der er måske nogle instruktører, der kan bruge mig alene af den grund, at publikum kender mig, mente han videre.

Roller med kant efterlyses

– For mig ville det være en dejlig udfordring at spille noget, man ikke forventer af en som mig. Roller på vej – eller ude over kanten, fortsatte Stig Rossen, der skal spille kongen i ’Askepot’ med premiere 7. marts.

 

 

Holdet på og bag scenen i musicalen ‘Askepot’, hvor Stig Rossen er på musical-plakaten for sidste gang. Han skal spille sammen med blandt andre Pelle Emil Hebsgaard, Rasmus Brohave og Caroline Henderson. (Foto: Kenth G. Madsen)

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen