Nok af alkohol

Szhirley kan ikke tåle mosten længere, må hun erkende

af | dec 19, 2023 | Kendte, Szhirley

Som tidligere bartender har Szhirley været tæt på, når det gælder indtagelse af alkohol, og hvad det gør ved mennesker.

Syv drinks på syv timer

Men de seneste år har hun måttet erkende, at hun ikke selv kan tåle mosten længere.

– Forleden var jeg ude med Maria Lucia (musicalstjerne, red.), og vi fik syv drinks hen over syv timer. Dagen efter havde vi begge voldsomme tømmermænd. Det er gift for kroppen. Jeg kan ikke tåle det på samme måde, som da jeg var yngre, siger den 47-årige skuespiller, sanger og smykkedesigner til nytomkendte.dk.

Megafulde mennesker

– Jeg har drukket min kvote, da jeg var ung, og så har jeg været bartender i mange år. Og der fik jeg nok af megafulde mennesker, lyder det videre.

Kigger skævt

Påvirkningen giver sig udslag på en særlig måde hos hende.

– De få gange, jeg bliver fuld, er det kun den ene hjernehalvdel, det går ud over. Den anden er fuldstændig straight. Det vil sige den ene side snøvler, og den anden del kigger skævt til den første, hvad der foregår, siger hun videre om fuldskab i praksis.

Dårlig af ingenting

– Og så bliver jeg dårlig af ingenting. Jeg er helt ved siden af mig selv, og vil kun have fedt med salt på bagefter. Nej, jeg kan det ikke længere, erkender Szhirley om druk.

Szhirley var i sin unge år bedre til at klare indtagelse af alkohol end på det seneste. Så hun er blevet mere opmærksom på, hvordan hun prioriterer. (Foto: Kenth G. Madsen)

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen