I en alder af 43 år sprang Mille Lehfeldt for første gang ud som model på catwalken under den københavnske modeuge, og moren, den kendte 70-årige skuespiller Kirsten Lehfeldt, kiggede med.
Sidstnævnte strålede bagefter stolt over datterens præstation blandt masser af modeller og andre kendte debutanter, der tog udfordringen op i en ny metier på Axelborg i København.
Gør det gerne igen
– Det går jo så stærkt, så man får lyst til at gøre det igen, sagde skuespilleren bagefter til nytomkendte.dk.
– Vi måtte ikke smile, men skulle se alvorlige ud og tage det seriøst. Jeg var vild med mit eget look, men skulle nok være spadseret af sted i en lidt mere tilbagelænet stil, lød det videre.
Med i alle tre sæsoner
Ulla-Berit fra ’Dansegarderoben’ har på det seneste haft gode roller i store tv-serier
Hun løftede ved samme lejlighed sløret for, at hun skal medvirke i alle tre sæsoner af ’Carmen Curlers’.
Anden sæson af tv-serien er indspillet, og får snart premiere på DR.
– Det er dejligt at være med i den, og vi er blevet en lille familie. Tredje sæson skal indspilles til næste år, hvor jeg også er med, afslørede hun.
Med ’Platt-Form’ i Tivoli
En anden stor ting for Mille Lehfeldt er satiregruppen ’Platt-Form’, hvor hun er en tredjedel af sammen med skuespillerne Jacob Faurby og Laust Høybye.
De kommer på plakaten i Tivoli til næste år, hvor de også spillede i 2022.
Derefter skal trioen på turné.
– Og det glæder vi os vildt meget til, sagde hun tilfreds.
Se hende gå som cool model i galleriet under billedet:
Kirsten Lehfeldt overværede datteren Mille Lehfeldt gå model for tøjdesigneren Søren Le Schmidt under modeugen i København. (Foto: Kenth G. Madsen)
——