En helt særlig gave, der emmede af kærlighed, fandt Rikke Gøransson under træet juleaften.
Lysets by
’Fra Bruno til Rikke’, stod der på kortet, og kuverten indeholdt en rejse for to til lysets by Paris.
Bedste gave
– På en skala fra 1-10 var det den bedste gave, sagde den 37-årige ’Paradise Hotel’-vært til nytomkendte.dk ved premieren på ’Mean Girls’ i Palads Bio onsdag aften.
Stammer fra Brasilien
Hun oplevede sin første jul sammen med kæresten, der stammer fra Brasilien, og den fandt sted hos hendes familie på Frederiksberg.
– Vi blev velsignet
– Vi var i Vor Frue kirke, blev velsignet, og så spiste vi andesteg bagefter. Alt var som det skulle være, fortalte Rikke Gøransson videre.
Lytter gerne til præsten
– Jeg er en julegris og kristen. Ikke sådan superreligiøs, men jeg kan godt lide, at det ikke kun skal handle om julegaver. At lytte til præstens prædiken om taknemmelighed og det gode liv er godt, lød det videre.
Klar med nyt program
Rikke Gøransson er i øvrigt aktuel med det nye program ’Hvorfor skal Rikke være smuk’ med premiere 18. januar på TV3 og ViaPlay.
– Jeg er spændt
– Det handler om skønhedsidealer, og jeg er spændt på, hvordan det bliver modtaget, sagde hun, og gik i dybden med handlingen.
Mere på spil
– Jeg har tænkt over mit ansvar i det sociale medie-ræs, og hvordan det påvirker piger og deres selvbillede. Det var en vild proces at være i. Her handlede det om at inddrage mit privatliv og mine refleksioner over emnet. Så der er lidt mere på spil denne gang, siger hun om sit nye program.
Rikke Gøransson fik fin gave af kæresten juleaften. 18. januar blænder hun op for det nye ViaPlay-program ‘Hvorfor skal Rikke være smuk’. (Foto: Kenth G. Madsen)