Ved flere lejligheder har Asta Bjørk og Jenna Bagge givet udtryk for frustration over, at der ikke har været plads til venindetrioens Mille Funk i de seneste to sæsoner af ’Vild med Dans’.
Ingen forventninger
Det på trods af, at hun har et langt cv i dansekonkurrencen bag sig.
– Nej, jeg har ingen forventninger længere, men ser, hvad der sker, sagde den 32-årige danser til nytomkendte.dk ved premieren på ’Kinky Boots’ i Det Ny Teater forleden.
Træner sammen
– Jeg ses med Jenna og Asta, og vi træner sammen, sagde Mille, der ikke tør spå om fremtiden.
Fint punktum
– Jeg har slukket for forventningerne. Måske var det min sidste omgang i 2021? Hvis det er, var det også et fint punktum på Det Kgl. Teater, lød det videre.
Blev kæreste med deltager
– Spørger de igen, må jeg tage stilling til den tid, men jeg holder mig i form, da jeg elsker at danse, sagde hun, der i 2016-sæsonen fandt sammen med skuespilleren Mathias Käki, som hun dansede med i ni uger.
Stadig single
Men forholdet sluttede sidste år.
– Jeg er stadig single, sagde hun.
Mille Funk holder sig stadig i form trods seneste to sæsoners exit fra ‘Vild med Dans’ på TV 2. (Foto: Kenth G. Madsen)