Nanna Øland Fabricius alias Oh Land er vendt tilbage i rollen som ’X Factor’-dommer, og det kræver sin kvinde at stå model til.
Hun kan godt have svært ved at falde til ro om natten.
– Man skal helt klart se at få slappet godt og grundigt af, inden man går i gang med live-sæsonen, fortalte den 37-årige ’X Factor ’-dommer til nytomkendte.dk ved pressemødet forud for første liveprogram.
Brister først efter finalen
– ’X Factor’-boblen, som vi kalder det, er en tilstand man træder ind i under live, fortsatte hun.
– Den brister først efter finalen, og så er man tilbage i den virkelige verden.
Rammende iscenesættelse
Når der skal vælges sange til deltagerne, har Oh Land en overordnet fornemmelse af en retning.
Og så går hun ellers i gang med sit team om at skabe en rammende iscenesættelse.
Den dybe tallerken
– Det er syv fredage i træk, hvor du skal genopfinde den dybe tallerken i forhold til, hvad der skal leveres på scenen, fortalte hun.
Meddommere i topform
– Jeg har samtidig nogle meddommere i topform, så jeg er nødt til at spænde buen hårdt, lød det fra Oh Land.
Privat har hun to sønner på henholdsvis otte- og fire år, hvoraf den sidste er med ægtefællen Adi Zukanovic.
Tænker ud af boksen
– Men jeg får ikke stress. Jeg synes faktisk, det er sjovt at arbejde med ambitiøse mennesker. Jeg bliver også ambitiøs, og tænker ud af boksen. Det er dejligt at være i et kreativt miljø, hvor folk er parat til at tage chancer.
– Hjernen kører hele tiden. Når jeg henter og bringer børn, så lytter jeg til sange, sagde hun, der bagefter har planlagt en til to ugers ferie.