Det er ikke fordi Lina Rafn og Paw Lagermann ligger på den lade side.
Men popduoen fra ’Infernal’ har altså ikke optrådt siden 2019.
Det gav Lina Rafn en forklaring på ved pressemødet for ‘Kanal 5’-quizzen ’Alle mod Alle’ i Tivoli.
Fedt at være i studiet
– Vi har ikke spillet siden 2019, og så kom corona.
– Vi fandt ud af, at det var ret fedt at være i studiet og være produktiv, lød det fra den 47-årige frontfigur.
Siden har de ikke været på landevejen, men duoen producerer altså stadig.
Fokus på ny musik
– I dag er der kommet en ny single, og fredag kommer der en ’Infernal’-rom, nemlig Rum Paris to Berlin, som kan købes i vores webshop, fortalte hun videre.
Stadig uvist
Optrædener fremadrettet er stadig uvist.
– Så nu har vi først fokus på at udgive en masse ny musik, og så må vi se om, der kommer koncerter på et tidspunkt, fortsatte hun.
– Vi har ikke besluttet om vi tager på tour i 2024, sagde Lina Rafn, der fra 5. september kan opleves i det nye quiz-program på Kanal 5 og Discovery+.
Lina Rafn har længe ligget i dvale med ’Infernal’ i forhold til optrædener, og hun har ikke taget beslutning om popdoen skal tage på en tour i 2024. (Foto: Kenth G. Madsen)