Sidste fredag blev alle blæst bagover af begejstring, da Elva Wahlberg fra Søborg ved København fyrede rocknummeret ’Mother Mother’ af på ’X Factor’-scenen.
God figur
Ved trommesættet sad hendes far, Martin, og gjorde en bemærkelsesværdig god figur.
Bagefter omfavnede far og datter kærligt hinanden. De havde forberedt nummeret gennem tre dage.
– Sindssyg dygtig trommeslager
– Det var rigtig, rigtig dejligt at arbejde sammen med ham. Han er en sindssyg dygtig trommeslager, sagde den 19-årige deltager bagefter til nytomkendte.dk.
Begejstret for rock’n roll
Som de eneste i familien deler far og datter passionen for udøvende musik, og de er begge begejstret for rock’n roll-genren.
– Den jeg er
– Jeg kunne her få lov at være fuldstændig, den jeg er. Nemlig en pige med store armbevægelser, der fylder lidt meget nogle gange, forklarede Oh Lands tilbageværende deltager.
Alt eller intet
Efter en tur i farezonen forrige fredag var det alt eller intet med sangvalget.
Med andre ord skulle der ske noget for at holde hjulet i sporet.
Videre til semifinalen
– Det var ikke normalt, men nu ønskede vi at vise Danmark, at jeg kan så meget mere. Man må være omstillingsparat i ’X Factor’, sagde Elva, hvis nummer blev så godt modtaget af seere og dommere, at hun gik direkte videre til semifinalen.
Megataknemmelig
– Konkurrencen er tilspidset, så jeg vidste godt, det var et sats. Og jeg er megataknemmelig for at være gået videre, lød det lettet.
Se mere herunder:
Elva fik hjælp af sin far Martin på trommer (nederst), og gik i fin stil videre til semifinalen. (Foto: Kenth G. Madsen og Lasse Lagoni)