– Jeg kan godt holde til det

Efter en omfattende turné med 30 koncerter i sommerens løb, fortsætter dansktopstjernen utrætteligt sit opskruede tempo

af | sep 13, 2023 | birthe kjær, Kendte

Med en lang og glorværdig karriere bag sig kunne man fristes til at tro, at tanken om at gå pension har strejfet Birthe Kjær.

Men det er nærmest tværtimod.

Hun holder en høj kadence med mange optrædener rundt i landet i løbet af året.

Det er hendes mange fans selvfølgelig glade for.

30 koncerter med stort orkester

I sommerens løb har hun stået i spidsen for hele 30 koncerter sammen med ’Feel Good Band’ især på festivaler.

Og det slutter ikke her.

– Nu kommer så indendørs-koncerterne, men dem har vi dog ikke så mange af, lød det fra den 75-årige dansktopstjerne til nytomkendte.dk ved premieren på ’Moulin Rouge’ i Falconer Salen, Frederiksberg.

Huller i turnéplanen

Birthe Kjær kan dog se frem til enkelte åndehuller i turnéplanen.

– Det er godt nok til mig, og jeg orker alligevel ikke længere at rejse 12 timer med fly til Langtbortistan, f.eks. Thailand.

– Så det bliver som regel til små spontane ture til London, Paris eller Rom, afslører hun om afstikkerne i turnéplanerne.

Skruer op igen

Når efterårets og vinterens koncerter er overstået, bliver der skruet op for volumenknappen igen hos Birthe Kjær.

Der står nemlig nytårskoncerter med orkester på programmet frem til foråret.

Fra omkring 1. maj starter det hele forfra igen med fuld musik i festivalsæsonen 2024

– Men jeg kan godt holde til det, og har det fint, forsikrede Birthe Kjær.

– Prøver dog at planlægge kørslerne, så jeg ikke skal tilbringe resten af mit liv i en bil, tilføjede hun med et smil.

Det mange årlige optrædener virker åbenbart ikke strabadserende hos Birthe Kjær. (Foto: Kenth G. Madsen)

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen