Det er ikke første gang, at alkoholen har haft en uheldig virkning på Janni Ree.
Denne gang i Kenya, hvor hendes mand, rigmanden Karsten Ree, holdt stor reception efter tilendebragt renovering af sin safariferie-besiddelse, ’Karen Blixen Coffee Garden & Cottages’ nær Nairobi.
Det fortæller den 53-årige ‘Forsidefruer’ tirsdag aften til nytomkendte.dk ved premieren på ‘No Hard Feelings’ i MovieHouse Hellerup
Videre i byen
– Det var ikke så godt, jeg var den mest fulde, og tog med to afrikanske piger videre i byen, hvor jeg nærmest var ved at blive rullet, afslører hun, og fortsætter:
– Så de måtte lige fange mig ind, så Karsten kunne lægge mig seng, lyder det med et stort grin.
Fuld i snaps
– Jeg var bare så glad, og ville afsted i byen med afrikanerne, forklarer hun, der for nogle år tilbage kom galt afsted med fuldskab til åbningen af Tivoli i Restaurant Grøften.
Her gik hun helt i sort efter for mange snaps..
Endte i sort affaldssæk
Det gik så galt, at hun endte i en sort affaldssæk på bagsædet af en bekendts bil, der kørte forsidefruen hjem til Vedbæk, hvor Karsten Ree ventede med haveslangen for at spule hende fri for bræk.
Det har hun tidligere udførligt berettet om i ’Forsidefruer’.
Janni Ree kan blive lige lovlig lystig og på randen af ballade, når hun får for meget at drikke. (Foto: Kenth G. Madsen)