Der er blevet fældet mange vemodige tårer hos Amalie Dollerup undervejs i slutspillet med ’Badehotellet’, hvor hun har løftet rollen som ’Amanda’.
Populær tv-serie
Og mandag aften mødtes hele holdet på og bag Danmarks populæreste tv-serie for at fejre og sige farvel til succesen.
Tre første afsnit blev vist
Det skete ved en stor gallafest i Imperial, hvor de tre første afsnit af 10. og sidste sæson blev vist i biografsalen inden seer-premieren finder sted 3. marts på TV 2.
Masser af ’bobler’
– Det er jo en stor fejring af ti års arbejde. Jeg ser frem til at se en masse dejlige mennesker, få ’bobler’ (champagne, red.) og møde nogle fans, sagde den 37-årige skuespiller til nytomkendte.dk.
Betragtelig fanskare
Og Amalie kan glæde sig over sin popularitet. I tiden med ’Badehotellet’ har hun oparbejdet en betragtelig fanskare. Det mærkede hun på aftenen, hvor mange af dem var mødt op, men også når hun kommer rundt i landet for at synge, holde talkshows, og så er der selvfølgelig alle tilkendegivelserne på de sociale medier.
– De ved mere end jeg
– Det er godt at møde fansene. Jeg skal signere deres bøger, og hører her, hvor engagerede de er. De ved mere end jeg om ’Badehotellet’. Det er helt vildt, sagde hun klar til fest i en flot kropsnær kjole kreeret af Søren le Schmidt.
Amalie Dollerup var klædt på i en flot, lang gallakjole, og benyttede lejligheden til at kysse og kramme med sin mand, skuespilleren Andreas Jebro på løberen i Imperial, hvor sidste sæson af ‘Badehotellet’ og succesen med tv-serien blev fejret. (Foto: Kenth G. Madsen)