Har haft mange kriser

Ghita Nørby fortalte om sit fag, der godt kan være en barsk affære, da maleriet af hende fik en fast plads i Det Kgl. Teaters permanente kunstsamling

af | sep 15, 2023 | Ghita Nørby, Kendte

Et maleri må gerne blive set og oplevet.

Og det sker nu for Sørens Hagens portræt af Ghita Nørby i rollen som den græske gudinde Athene.

Det 250.000 kroner dyre maleri blev torsdag overdraget til Det Kgl. Teaters permanente kunstsamling i Skuespilhuset.

Takketale

Her stillede den 88-årige skuespiller sig op på talerstolen, hvor hun takkede for æren, og fortalte om tilblivelsen og det at være i rollefaget.

– At være skuespiller er et mærkeligt fag, og det vedkommer egentlig kun os, der er det, sagde Ghita Nørby til forsamlingen, hvoraf flere kendte skuespiller-kollegaer var til stede.

Store bryster og flotte ben

 – Det er ikke bare at være køn med store bryster og flotte ben. Det har intet med det at gøre, understregede hun.

– Men noget med forstand og at tænke. Det har jeg prøvet på hele livet, sagde hun, og afslørede, at rollefaget kan koste kriser i det personlige liv.

Dermed kan det også være svært at bo sammen med en sådan.

Tre år undervejs

Kunstneren Søren Hagen startede op på maleriet for syv år siden, og det stod færdig tre år efter.

Siden har maleriet haft plads hos Galleri Christoffer Egelund og nydt en omflakkende tilværelse.

Gemt væk

– Man kan godt se, jeg var lidt yngre, men ellers er det meget pænt, lød det fra Ghita Nørby bagefter til nytomkendte.dk foran det store maleri.

Hun havde da gerne set det nyde fremme i Skuespilhusets foyer, frem for oppe i udstillingen, hvor det måske er mere gemt væk.

– Det er underlig at blive betragtet. Jeg er jo bare en, der lever, og kan lide det, sagde hun i relation til at stå model til portrættet.

Skuespillerne Kirsten Olesen og Sofie Gråbøl hilste venskabeligt på Ghita Nørby, hvis portræt har fået en fast plads i Skuespillerhuset. (Foto: Kenth G. Madsen)

Bodil Jørgensen var også på plads med en krammer til Ghita Nørby. (Foto: Kenth G. Madsen)

Skuespilleren Benedikte Hansen ledsagede Ghita Nørby ved ankomsten til Skuespilhuset. (Foto: Kenth G. Madsen)

Ghita Nørby virkede i højt humør som centrum i en overrækkelsesbegivenhed i Det Kgl. Teater. (Foto: Kenth G. Madsen)

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen