– Han var altid utro

Jeanette Ottesen afslører vidtgående sidespring hos faren til sine børn i radioprogam

Knap to uger efter at Jeanette Ottesen havde født sønnen Harley i september 2022, meddelte faren, den 32-årige britiske svømmer Marco Loughran, at han ville skilles.

Ti år sammen

Bagved parrets tiårige samvær kom der et omfattende utroskab fra hans side for dagen.

Det fortæller den 36-årige tidligere elitesvømmer åbenhjertigt i programmet ’Skilsmissen’ på Radio4.

Utro med et hav af kvinder

– Jeg fandt ud af, at der var masser af kvinder, som han var utro med, afslører hun.

– Mens jeg var gravid

– Både venner og bekendte havde været sammen med Marco. Han havde gjort det, mens jeg var gravid. Tænk hvis han havde givet mig en kønssygdom, spørger Jeanette Ottesen, der har Billie-Mai på fem og etårige Harley med eksmanden.

Verden ramlede

Hun sad i sofaen med sine børn, og hendes verden ramlede sammen oven på telefonbeskeden, at den utro mand ville skilles.

Drøm eller mareridt

– Jeg var stadig medtaget efter fødslen, og blødte. Er det drøm eller mareridt. Jeg kunne ikke forstå det, lyder det fra Jeanette Ottesen, der gik i gang med at undersøge, hvor galt det stod til med ægtefællens utroskab.

Værre end som så

Og det viste sig at være værre, end hun i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.

– Fra dag et var han utro. Han har haft mig og forskellige andre forhold kørende i England, Danmark og Australien, for vi rejste meget, siger Jeanette Ottesen i forsøget på at optrevle garnnøglen.

En jagt på bekræftigelse

– Det har været en hobby for ham. En jagt på bekræftigelse, fortæller hun videre:

– Jeg forlangte, at han satte sig overfor mig, og fortalte alt. Jeg var desperat for at vide, hvad jeg havde været udsat for, fortæller hun.

Kan grine lidt af det

– Det var maskefald. Sikke et skuespil, og hvordan kunne han sove godt om natten, siger hun oven på chokket.

– I dag kan jeg grine lidt af det. Hvor er det vildt. Jeg er ikke helet, og er stadig i sorg, men jeg har fået det på afstand, fortsætter hun.

– Han er stadig far til mine børn

– Uanset hvor meget han har ødelagt i mit liv, så er han stadig far til mine børn. Så vi skal opretholde kontakten resten af livet, siger Jeanette Ottesen, der siden har fået en ny kæreste.

 

Se den nye kæreste herunder:

 

Jeanette Ottesen med sin nye kæreste, 32-årige Christian efter et forlist forhold til en gennemført utro ægtefælle og far til sine børn. Her til premieren sidste sommer på ‘Gran Turismo’ i CinemaxX København (Foto: Kenth G. Madsen)

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen