To skridt frem og et tilbage.
Det seneste år har der været nogle bump på vejen hos Gustav Salinas.
Det fortæller realitystjernen og fitness-fyren ærligt om til nytomkendte.dk ved premieren på ’No Hard Feelings’ i MovieHouse Hellerup.
– Det seneste år har været lidt voldsom, da mig og min kæreste gik fra hinanden og min mormor døde, siger 32-årige Gustav om de største skuffelser og sorger i årets løb.
– Det skal bare nydes
Men han har valgt ikke at gå slukøret rundt.
– Det er sommer, jeg er single, og det skal bare nydes, siger han, der sammen med ekskæresten Mulle ejer Salinas Slik, som er blevet et så populært sukkerfrit produkt, at nogle af supermarkedskæderne har taget det ind i varesortimentet.
Lukker og åbner nyt
Bagved ligger mange overvejelser hos realitystjernen.
– Jeg har haft rigtig mange ting i luften. Lukket et online-univers og åbnet et andet et nyt, fortæller han.
– Måske et luksusproblem, men jeg kan godt føle mig stresset ind i mellem med så mange bolde i luften, lyder det fra Gustav Salinas, der er med i nye afsnit af ’Stjerner I Trøjen’ til efteråret på Discovery+.
Gustav Salinas er til efteråret klar til en ny omgang ’Stjerner I Trøjen’ på Discovery+ sammen med blandt andre Mai-Britt Watt og Jannie Ree. (Foto: Kenth G. Madsen)