I tre måneder har Elvira Pitzner fået flere års fængselsstraf stillet i udsigt efter tiltale om utroskab med sin ven, Mortada Haddad i Dubai.
Men efter et retsmøde i dag er hun og vennen blevet frikendt.
Det skriver Ekstra Bladet, som har en mand på stedet.
Hårde dage og måneder
– Wauw vi er trætte – det har været en hård dag og nogle hårde måneder. Tak for kærligheden og de søde beskeder. Prøver at besvare alle. Skal lige sove lidt, skriver hun i en story på Instagram.
Hendes eksmand angav hende til politiet, der dukkede op på hotelværelset, hvor hun befandt sig med vennen.
Herefter blev parret varetægtsfængslet i tre dage, indtil de kom ud mod kaution.
Underlagt sharialoven
Ved indgåelsen af et islamisk ægteskab med bokseren Milad Saadati i 2021 underskrev den 26-årige datter i ’Diamantfamilien’ på TV 2 samtidig, at hun underlagde sig sharialovgivningen.
I De Forenede Arabiske Emirater kan man under artikel 356 anklages og idømmes fængselsstraf for utroskab.
Anklagerne blev udløst, fordi eks-parrets skilmissepapirer tilsyneladende ikke er gået i orden.
Venter på sit pas
Efter frikendelsen venter Elvira Pitzner på at få sit pas udleveret, så hun kan rejse til Danmark, for at besøge sin bekymrede mor, Katerina Pitzner, kan dermed ånde lettet op.