Frederik fryder sig over børnene

Frederik holdt flot tale, og overrakte The Brain Prize på 10 millioner kroner til hjerneforskere

af | jun 14, 2023 | Kongelige

Kronprins Frederik talte ved The Brian Prize i Villa Copenhagen. Her overrakte han pris på 10 mio. kroner stiftet af Lundbeckfonden til tre dygtige hjerneforskere. (Foto: Kenth G. Madsen)

Det som adskiller os fra dyrene og gør os til mennesker, er først og fremmest en veludviklet hjerne.

Men denne vigtige muskel er faktisk ikke særligt udforsket.

Og for at øge videnskaben i den retning uddeler Lundbeckfonden hvert år verdens største hjerneforskningspris på ti millioner kroner.

Den overrakte kronprinsen tirsdag aften på Villa Copenhagen.

Stolt far til fire børn

I sin tale kom han ind på sin private ’hjerneforskning’ i familien.

– Jeg er den stolte far til fire børn, og jeg har selv oplevet kreativiteten udfolde sig, og det er jo fantastisk, lød det fra 55-årige Frederik.

– Som forældre er det en fryd

– Jeg har også set, hvordan deres tanker og hjerner ændres fra barn til teenager og videre til voksenalderen, fortsatte han.

– Som forældre er det en fryd, men også til tider frustrerende og overraskende, når deres tankegang pludselig ændres med alderen, lød det fra faren til fire, der fik forsamlingen til at trække på smilebåndet i den bedste forståelse.

Hjerneprisvinderne blev Michael Greenberg, Christine Holt og Erin Schuman, der har gjort banebrydende opdagelser ved at vise, hvordan syntesen af nye proteiner udløses i forskellige dele af neuronen, og derved styrer hjernens udvikling og plasticitet på måder, der påvirker vores adfærd i hele livet.

Se andre indlæg

Mary reagerer på tragedie

Mary reagerer på tragedie

Hjemmeværnssoldat faldt død om natten før Marys deltagelse i fejringen af værnets 75-års jubilæum i Churchillparken. Klik og få alle billederne i galleriet

Græd af glæde

Græd af glæde

Kong Frederiks hædersbevisning endte med at udløse tårer hos en garder ved Livgardens Kaserne i København. Se alle billederne fra ‘Urparaden’ i galleriet herunder