Her blev han vist frem
Ditte Julie Jensen skal nemlig flytte sammen med kæresten Martin, som hun præsenterede ved et Røde Kors-arrangement i sommer.
Det skete efter en turbulent periode med skilsmisse fra faren til hendes børn.
Smelter familierne sammen
– Vi er ved at smelte familierne sammen. Vi er ikke helt flyttet ind endnu, men det kommer, sagde den 36-årige julebagedyst-vinder fra 2018 til nytomkendte.dk ved arrangementet ‘Jul i Holmens 2023’ mandag aften i Holmens kirke.
Der er sat punktum
Hele sommeren har parret renoveret på hendes hus.
– Vi er endelig landet, og så er der sat punktum for det, lød det videre.
Kæmpe julemennesker
Ditte Julie og Martin har hver to børn, og hun går meget op i julen.
– Det er en magisk tid, og vi er kæmpe julemennesker, og vi skal have så meget ud af december som muligt, sagde hun, der kender arrangøren af julekoncerten, nemlig Jens Christian Wandt, som hun også er i ‘Røde Kors Klub 10’ sammen med.
I kirke juleaften
– Jeg er her for at støtte op om Jens Christian, og det han gør. Men jeg har også gjort det til en juletradition at gå i kirke i december også juleaften. Og så mindes jeg dem, der ikke er her længere, sagde hun, der ikke har sine børn juleaften.
Se huset herunder: