Mads Langers karriere har fundet sted i raketfart med hits, der har braget igennem i hele verden.
Et faktum der har betydet travlhed i en lang årrække.
Ned i tempo
Men for et år siden stoppede 39-årige popstjerne op et øjeblik med henblik på ferie og tid til eftertænksomhed.
Det fortalte han om til nytomkendte.dk, da ’Nova’ for nylig fejrede 15-års fødselsdag i Operaen.
– Det er dejligt at være tilbage. Jeg har haft et år, hvor jeg ikke har spillet og været på udadtil. Det har været virkelig sundt at få tid til at mærke efter og komme ned i tempo, sagde den 39-årige popsmed.
Det er gået sindssygt stærkt
– Siden jeg startede min karriere, er det bare gået sindssygt stærkt, og jeg har oplevet så meget, som jeg har drømt om, men ikke har nået at tage ind, fortsatte ‘Superhero’-sangeren.
Klar til mere optræden
– Jeg er også blevet far, og har kunnet være mere nærværende overfor familien, lød der fra Mads Langer, der til gengæld planlægger udadvendte aktiviteter til næste år.
Ny æra i karrieren
– Jeg kommer ud at optræde, men det bliver nok andre steder, end man er vant til at se mig, afslørede Mads Langer, der glæder sig til at tage hul på en ny æra i karrieren.
Fra sted til sted
– Jeg har produceret ny musik, som er skabt fra et andet udgangspunkt, fordi jeg ikke har været på vej rundt fra sted til sted, forklarede han om processen, han har gennemgået.
– Nu skriver jeg sange fra et mere rent sted. At blive far gør, at jeg gør mig mere umage i livet, sagde han.
Det har været sundt for Mads Langer med et års pause, hvor han har haft tid til at reflektere over en karriere i raketfart, og hvad han vil med livet fremadrettet. (Foto: Kenth G. Madsen)