Kirsten Siggaard døjer med nedsat syn, og er blevet opereret flere gange.
Den seneste af slagsen fandt sted januar i år, hvor glaslegemet i øjet blev fjernet til fordel for gas.
Gassen skulle langsomt sive væk, så hun kunne se igen, og det var ikke smertefrit.
– Synet er tilbage, men ligesom før operationen, hvor der havde samlet sig væske i øjet.
Det afslørede den 69-årige sanger ved Cirkus Arena-premieren i sidste uge.
Tog den med ro
Under den flere måneder lange rekonvalescens skulle hun tage den med ro og skåne øjet.
– Men jeg ser fint, og må blandt andet rejse med fly igen, fortsatte Kirsten Siggaard, der har sagt nej til optrædener i perioden.
Men nu må hun det meste igen.
– Så i april flyver jeg til Stockholm for at optræde, og til Alanya i maj, sagde hun, der er ved godt mod.
I kalenderen har hun noteret sig et tjek på ’Riget’ om 2½ måned.