Merete Mærkedahl afsluttede for nylig optræden i Cirkusrevyen.
Den har hun spillet sideløbende med optagelserne til den sidste sæson af ’Badehotellet.
Og nu dirrer hun af spænding for at blive gjort bekendt med det sidste manuskript til den populære tv- serie.
Spillede 98 gange
– Nu er vi færdig med revyen, og det var en fantastisk sæson, hvor vi spillede 98 gange, fortalte hun til nytomkendte.dk ved premieren på ’Sister Act’ i Det Ny Teater.
Kunne godt blive ved
– Til sidst var det også fint nok med en pause, men jeg kunne da godt være blevet ved, afslører den 41-årige skuespiller om sæsonen, hvor der blev solgt nær ved 100.000 billetter.
Sidste sæson
I forhold til optagelserne af ’Badehotellet’, så lakker det mod enden med optagelserne.
Efter planen skal alt være klip og klar til november, så skuespillerne herefter kan komme videre i teksten.
– Det bliver så godt, og vi mangler stadig det sidste manuskript. Jeg er så spændt på, hvad der skal ske, sagde stuepigen Otilia.
Sæsonen vises i 2024.