Derfor går de godt i spænd

Trods forskellighederne fungerer Paprika Steen og Lars Brygmann vældig godt på scenen

Ved Svend-filmfesten i Svendborg modtog Paprika Steen og Lars Brygmann særprisen for deres samarbejde i filmen ’Toves Værelse’.

Mand og kone

 Her optræder de som mand og kone i et ramaskrig af et ægteskab mellem forfatteren Tove Ditlevsen og Victor Andreasen.

Ægtepar siden 1996

– Jeg er meget rørt over det, for det er en speciel film for os. Vi har spillet ægtepar siden 1996, fortalte Paprika Steen om samarbejdet til nytomkendte.dk.

Hvorfor de fungerer så godt sammen, satte Paprika ord på.

Griner godt sammen

– Jeg tror det er humoren, der gør det. Ligegyldigt hvad Lars siger, så griner jeg, lød det fra den 58-årige skuespiller og instruktør.

– Vi er også de bedste venner, meget forskellige, men med stor kærlighed til hinanden, fortsatte Paprika Steen, mens 66-årige Lars Brygmann nikkede enigt.

Sjældent makkerskab

– Et makkerskab er ret sjældent som skuespiller, så det er meget rart, understregede Paprika Steen, der snart træder ind i et nyt ægteskab med Lars Brygmann, når komedieserien ’NamaStay’ får premiere på DR2 i efteråret.

Paprika Steen og Lars Brygmann modtog en af særpriserne ved Svend-filmfesten for nylig i Svendborg. (Foto: Kenth G. Madsen)

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen