Den snor sig

Nikita Klæstrup hyggede sig med eksotiske slanger til ’Hunger Games’ i Imperial

af | nov 16, 2023 | Kendte, nikita klæstrup

I den nye ’Hunger Games: The Ballad Of The Songbirds and Snakes’ spiller slanger en rolle.

Det faktum fik den tidligere realitystjerne Nikita Klæstrup og kæresten Mikkel Christensen at føle på egne kroppe ved ankomsten til premierefilmen onsdag aften i Imperial.

– Er den ikke sød?

Her fik de et par levende slanger i favnen uden at blive forskrækket.

– Det går godt. Vi har fået en slange. Er den ikke sød. Den virker kærlig, sagde Nikita Klæstrup til nytomkendte.dk med krybdyret snoet om armen.

Hun var til lejligheden iført en fræk top med åndehuller til barmen.

På nær edderkopper

– Den er fin. Jeg kan lide alle dyr på nær edderkopper, lød det videre fra den 29-årige influencer, der udmærket kender til slangernes funktion i science fiction-dramaet.

Klar til julerejse

– Jeg er nemlig kæmpe ’Hunger Games’-fan, og har læst alle bøgerne, så jeg ved, hvorfor de er her, forklarede hun, der sammen med kæresten Mikkel er klar til en ferierejse til Ægypten i juledagene.

– Vi glæder os til at fejre nytåret dernede, sagde hun.

Barmen fik næsten frit udsyn hos Nikita Klæstrup ved ankomsten til ‘Hunger Games’ i Imperial. Den tidligere realitystjerne var ledsaget af kæresten Mikkel Christensen. (Foto: Kenth G. Madsen)

 

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen