‘X Factor’: Det skal de synge

‘X Factor’: Det skal de synge

De tre dommere Thomas Blachman, Oh Land og Simon Kvamm har hver to deltagere tilbage i ’X Factor’. Aftenens tema er sange fra film- og tv-serier.

Få sangene herunder:

Simon Kvamms deltagere:

Helene Frank skal synge ‘Sjæl i flammer’ af Kasper Winding.

Selmani skal synge ‘Knokler hårdt’ af Gilli.

(Foto: Kenth G. Madsen)

Oh Lands deltagere:

Elva skal synge ‘What Was I Made For?’ af Billie Eilish.

Cyklus skal synge ‘Nu flyver Anton’ af Björk.

(Foto: Kenth g. Madsen)

Thomas Blachmans deltagere:

Cristian Oprea synger i aften ‘Goodbye Yellow Brick Road’ af Elton John.

KAOS skal synge ‘Hvad skal vi med frihed…? af Cirkeline, Otto Brandenburg og Tommy Kenter.

(Foto: Lasse Lagoni)

Lider af søvnløse nætter

Lider af søvnløse nætter

Nanna Øland Fabricius alias Oh Land er vendt tilbage i rollen som ’X Factor’-dommer, og det kræver sin kvinde at stå model til.

Hun kan godt have svært ved at falde til ro om natten.

– Man skal helt klart se at få slappet godt og grundigt af, inden man går i gang med live-sæsonen, fortalte den 37-årige ’X Factor ’-dommer til nytomkendte.dk ved pressemødet forud for første liveprogram.

Brister først efter finalen

– ’X Factor’-boblen, som vi kalder det, er en tilstand man træder ind i under live, fortsatte hun.

– Den brister først efter finalen, og så er man tilbage i den virkelige verden.

Rammende iscenesættelse

Når der skal vælges sange til deltagerne, har Oh Land en overordnet fornemmelse af en retning.

Og så går hun ellers i gang med sit team om at skabe en rammende iscenesættelse.

Den dybe tallerken

– Det er syv fredage i træk, hvor du skal genopfinde den dybe tallerken i forhold til, hvad der skal leveres på scenen, fortalte hun.

Meddommere i topform

– Jeg har samtidig nogle meddommere i topform, så jeg er nødt til at spænde buen hårdt, lød det fra Oh Land.

Privat har hun to sønner på henholdsvis otte- og fire år, hvoraf den sidste er med ægtefællen Adi Zukanovic.

Tænker ud af boksen

– Men jeg får ikke stress. Jeg synes faktisk, det er sjovt at arbejde med ambitiøse mennesker. Jeg bliver også ambitiøs, og tænker ud af boksen. Det er dejligt at være i et kreativt miljø, hvor folk er parat til at tage chancer.

– Hjernen kører hele tiden. Når jeg henter og bringer børn, så lytter jeg til sange, sagde hun, der bagefter har planlagt en til to ugers ferie.

‘X Factor’:De har noget sammen

‘X Factor’:De har noget sammen

To af de mest succesfulde deltagere i ’X Factor’ er gode bekendte i det sønderjyske.

28-årige Helene Frank har nemlig været lærer for Cristian Oprea i en Sønderborg-folkeskole.

Mødtes til ’6 Chair’

– Det er så skørt at stå her med Helene. Jeg har haft hende i musik og madkundskab, fortalte den 16-årige ‘X Factor’-favorit til nytomkendte.dk efter sidste uges liveshow.

– Vi mødtes første gang til ’6 Chair Challenge’, hvor jeg gik forbi hende, og tænkte: Hvad fa’en sker der lige her?

Begge klar fredag

– Og nu står vi her, og er klar til at gå videre til fjerde liveshow fredag, lød det fra Cristian ved siden af Helene.

– Det er meget hyggeligt, og vi bor på hotel sammen, sagde hun.

Taler godt sammen

Med baggrund i bekendtskabet taler Helene Frank og den tidligere elev rigtigt godt sammen under deres fælles ophold i København, hvor de er stjerner hver fredag i ‘X Factor’.

Dansk og tysk

Mens Helene stammer fra det danske mindretal i Tyskland, så tilhører Cristian det tyske mindretal i Danmark.

Dermed er de ekstraordinært habile i det tyske sprog.

– Så når vi spiller ’Mario Kart’ med de andre, kan vi godt finde på at slå over i tysk. Ellers gør vi ikke, fortæller Cristian og Helene, der er ikke føler sig som konkurrenter i sangdysten, men som gode kollegaer.

Chokerende

– Vi går på scenen i det her show, og forsøger at få det bedste ud af det. Det er altid chokerende, når deltagere ryger ud, og det er risikoen, som kan ramme os alle, sagde Cristian om ’X Factor’-betingelserne.

Cristian og Helene (i baggrunden) måtte i sidste uge sige farvel til Mariya, som blev stemt ud af sin egen coach i farezonen. Her interviewes hun af værten Maria Fantino (tv.). (Foto: Lasse Lagoni)