Så skuffet er hun

Så skuffet er hun

Tårerne fik frit løb hos Ea Houbo Christensen, der i en tæt kamp om en plads til liveshows måtte se sig slået af Cristian Oprea.

Det blev seerne vidne til i ’X Factor’ fredag aften.

Let til tårer

– Jeg ville bare gerne ud af studiet, fordi jeg ikke havde lyst til at græde foran kameraet. Det får man dog ikke lov til med det samme, siger Ea til nytomkendte.dk efter at være blevet vist exit-skiltet af Blachman.

– Jeg har generelt let til tårer, men det var træls ikke at gå videre.

Da hun kom ud, stod værten Maria Fantino klar til at trøste.

Som et skjold

– Maria er meget flink, og jeg brugte primært hendes skulder som et skjold, lyder det videre fra den 18-årige FGU-studerende fra Aalborg.

Kunne ikke tage ham seriøst

Blachman dryssede roser på hende trods nederlaget.

– Jeg syntes det var svært at tage ham seriøst, når jeg alligevel fik et nej. Hvis jeg var så god som han sagde, så var jeg vel kommet videre, mener hun.

Sad sammen med Cristian

 På vej i tog hjem til Aalborg, kom hun til at sidde sammen med rivalen fra Sønderborg.

– Den første time kom jeg til at sidde med Cristian. Jeg tror også, jeg kom til at hvæse lidt ad ham, men det var altså kun fordi, jeg var ked af det. Det må han ikke tage personligt, afslørede hun videre.

– Den fem timers lange togtur til Aalborg virkede længere end normalt, fastslår hun.

Ea Christensen fik hård konkurrence af sin rival Cristian ved udskillelsesløbet til bootcamp. (Foto: Lasse Lagoni)

’X Factor’: Derfor går det galt

’X Factor’: Derfor går det galt

Et forfærdeligt drama udspillede sig, da Lea fra Næstved mistede sangstemmen kort før sin og makkeren Frejas optræden til ’6 Chair Challenge’ i ‘X Factor’.

Prøvede at redde den

Det oplevede seerne fredag aften på TV 2, hvor gruppe-kategorien stod for skud.

– Vi prøvede at redde den med te, ’Strepsils’, kamille-dampbad og opvarmning af stemmer, siger Lea efterfølgende til nytomkendte.dk.

Ment intet af det hjalp.

Løbet var kørt

– Vi blev enige om, at Freja skulle synge min del. Problemet var, at hun aldrig havde sunget foran et så stort publikum før, men det gik jo alligevel. Vi troede ellers at løbet var kørt, fortæller duoen, der optrådte med et Kira Skov-nummer.

Fik en stol 

Roser fra dommerne og ’Oh Land’ lod sig ikke distrahere af uheldet, men tildelte duoen en stol.

Bor sammen

De syngende veninder, der i øvrigt bor sammen, endte med at klare den videre til bootcamp.

Skiftende kulde og varme

Lea mener, det var opholdet i et ventelokale med skiftende kulde og varme, der kom til at påvirke hendes sarte helbred.

Bliver let syg

– I forvejen er mit immunforsvar ikke det bedste. Jeg får halsbetændelse fem gange om året, og bliver let syg, erkender hun, der har fået pålæg om at passe på sig selv af ‘Oh Land’.

Ekstra tøj med i førstehjælpskassen

Lea aftalte, at der altid skal være et par ekstra sokker, trøje, tyk jakke og halstørklæde i hendes førstehjælpskasse i forsøget på at undgå halsproblemer fremover.

Trods en mistet stemme hos den ene, lykkedes det alligevel for Freja og Lea at tilkæmpe sig en plads hos Oh Land på bootcamp. (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)

’X Factor’: Kan bedst lide dansk

’X Factor’: Kan bedst lide dansk

Simon Kvamms forslag til Helene Frank om at kaste sig ud i et nummer af ’Minds of ’99’ faldt i vældig god jord hos dommertrioen fredag aften i ’X Factor’.

Det blev sangen ‘Under min Sne’, og ‘Oh Land’ kammede over af begejstring. Hun aldrig havde før hørt en bedre coverversion, sagde hun.

Det mest nervepirrende

Den 28-årige musiklærer var naturligvis glad for roserne efter sin optræden..

– Det mest nervepirrende var ikke at stå på scenen, men bedømmelsen bagefter, erkender hun, der er underviser på Frøslev efterskole i Padborg.

Har undervist Cristian

I sidste uge oplevede hun Cristian Oprea fra Blachmans hold under 23 år, og ham har hun været musiklærer for på et tidspunkt, da hun underviste på skoler i Sønderborg, hvor han bor.

Skarp konkurrent

Det 16-årige talent blev også rost til skyerne, og han er nu blevet en skarp konkurrent til hende i ’X Factor’.

– Hans optræden var virkelig gennemtænkt og god, siger hun om sin tidligere elev.

Føler sig mere dansk

Helene Frank stammer fra byen Norby ved Egernførde i Sydslesvig, hvor hun sammen med familien tilhører det danske mindretal.

Vokset op med to kulturer

– Jeg er vokset op med to kulturer, og det gør, at man ikke rigtig ved, hvor man hører hjemme. Efterhånden føler jeg mig dog mere dansk end tysk, fortæller Helene, der til daglig bor i Haderslev med sin musiker-kæreste.

Stemningen er bedre

– Da jeg som ung gik på efterskole i Danmark, fandt jeg ud af, at jeg holder mere af at være i Danmark. Jeg kan bedre lide stemningen, fortsætter hun.

’Du’ og ’De’

– Alene det at man siger ’du’, giver en større grad af åbenhed overfor hinanden. Når man siger ’De’ som i Tyskland, så skaber det distance, mener hun.

Har spillet musik hele livet

Som fireårig begyndte hun med blokfløjte, lærte noder, og fik som tiårig klaver- og sangundervisning. Saksofon spiller hun også.

– Så jeg har spillet musik hele mit liv. Jeg bruger el-klaveret, så jeg på den måde kan være mit eget band, siger Helene Frank, der er klar til bootcamp hos Simon Kvamm.

Helene har det bedst med det danske fremfor det tyske. (Foto: Privat)