’X Factor’: Tør være vovet

’X Factor’: Tør være vovet

Som deltager i ’X Factor’, skal man være klar på at komme under kyndig behandling af stylister, der gerne vil ændre på udseendet.

Det blev ændret

Og det er bestemt ikke noget, som efterskolelæreren Helene Frank er vant til.

Men det skete under ’X Factor’ fredag aften, hvor hårlængden blev reduceret med hele ti centimeter.

– Jeg tror aldrig, der er blevet klippet så meget af, sagde den 28-årige deltager bagefter til nytomkendte.dk.

Turde ikke andet

– Jeg har altid haft samme frisure, og aldrig turdet gøre noget andet. Så da de foreslog at lave om på mig, så tænkte jeg: Den chance får du ikke igen, lød det videre.

Vilde tiltag

Helene Frank er ikke bange for yderligere vovede tiltag i look under kommende optrædener i talentkonkurrencen.

Meget dygtig stylist

– Hvis jeg kan se visionen i det, så er det ok. Vi har en meget dygtig stylist, og hvis han siger, at det kunne være fedt at prøve, så bliver det nok et ja herfra, mener ’X Factor ’-deltageren fra det danske mindretal i Tyskland.

Enormt inspirerende

– Det er generelt enormt inspirerende at arbejde med folkene i ’X Factor’. Jeg er så taknemmelig, sagde hun.

Helenes performance faldt i seernes smag, og hun gik videre fredag aften i ‘X Factor’. (Foto: Lasse Lagoni)

‘X Factor’: Går imod alle odds

‘X Factor’: Går imod alle odds

At ’Cyklus’ ville komme i farezonen, holdt ikke stik fredag aften i ’X Factor’.

Højst sandsynlig

Forud for det første liveshow havde bookmakerne hos Danske Spil nemlig givet Lea Klinge og Freja Malmgren fra Næstved højst sandsynlighed for at ryge ud.

Så det havde pigerne ligesom indstillet sig på, inden det hele gik igang.

Dramatisk aften

– Det var så nervepirrende, sagde den 22-årige veninde-duo til nytomkendte.dk efter den dramatiske aften i ’X Factor’.

– Vi var i chok

Men ’flamingo-pigerne’ med lyserøde handsker og strømper kunne i stedet bryde ud i jubel. De gik nemlig videre efter have fået tilstrækkeligt af seernes sms-stemmer.

– Så vi var da helt i chok og glade for, at vi nu får lov at vise noget mere, lød det lettet.

God idé til næste gang

– I næste uge bliver det så fedt, fortalte Lea og Freja, der har en god idé til deres næste optræden.

Freja og Lea optrådte med en af deres yndlingssange, nemlig ‘Fugle kan dø’ af Rest in Beast under ‘X Factor’ fredag. (Foto: Kenth G. Madsen)

(Foto: Lasse Lagoni)

‘X Factor’: Svinger øksen

‘X Factor’: Svinger øksen

Som mange gange før var det op til Blachman at svinge øksen, da to deltagere havnede i farezonen fredag aften i årets første ’X Factor’ liveshow.

19-årige Victor Hauch fra Simon Kvamms hold var oppe imod ’Oh Land’-Nannas deltager Nicolaj Lindby, 29.

– Flere knapper at trykke på

– Valget var egentlig ikke så svært. To forskellige karakterer. Victor er stort set lige begyndt, mens Nicolaj kan noget helt klart. Han har arbejdet med det rigtigt længe, og har flere knapper at trykke på, sagde Thomas Blachman bagefter til nytomkendte.dk som begrundelse for at sende Victor hjem.

Har kæmpet om talentet

Dommerne har tidligere kæmpet om Nicolaj Lindbys talent til netop deres hold, men det viste sig, at seerne ikke var helt enige i dommernes kvalitetsstempel, så han endte i farezonen, hvor han altså blev reddet af Blachman.

Dørene i scenografien

– Han er sympatisk og ser pissegodt ud (70’er-look, red.). Måske var det dørene i scenografien. Det blev måske lidt egnsteateragtig, mente Blachman om årsagen til den manglende opbakning.

Seerne var åbenbart ikke i samme grad begejstret for Nicolaj Lindbys talent som dommerne har været i forbindelse med auditionforløbet. Derfor røg han i farezonen, men reddet tilbage i Nannas fold af Blachman under forløbet. (Foto: Kenth G. Madsen)