Bokser bisat: Han var bedst

Bokser bisat: Han var bedst

Bettina Palle var blandt mange venner og bekendte, der deltog i Tom Bogs bisættelse fra Jesuskirken i Valby.

Omgivet af familien

‘Hall Of Fame’-bokseren med det borgerlige navn Tom Frank Bogs-Korsk var omgivet af familien, da han i en alder af 79 år udåndede 22. december 2023.

Karrierens højdepunkt

Den hvide kiste var smykket med smukke blomster og boksehandskerne fra et af karrierens højdepunkter, nemlig VM-titelopgøret mod Carlos Monzòn i 1972.

Debuterede hos Mogens Palle

 – Han er nok den bedste danske bokser nogensinde. Tom debuterede for min far (boksepromotor Mogens Palle, red.) i 1964, og det var måneden før, jeg blev født, fortalte hun til nytomkendte.dk ved ankomsten til mindehøjtideligheden fredag middag.

Husker hans sidste kamp

Og Bettina Palle husker hans sidste kamp i K.B. Hallen tilbage i 1974.

Hårdt arbejdende fyr

– Jeg var ni år gammel. De første kampe i 60’erne var jeg dog for lille til at følge ved ringsiden, mente min far. Men jeg husker Tom som en charmerende og hårdt arbejdende fyr, fortsatte hun, der dog fik lov at følge de store kampe foran den sort/hvide tv-skærm derhjemme.

– Vi var tætte

– Mine forældre var tætte med hans første kone Jytte, så jeg legede med to af hans døtre som barn, lød det videre fra 59-årige Bettina Palle, der har overtaget sin afdøde fars bokseforretning, og står bag ’Danish Fight Night’-stævnerne.

De efterladte

 – Tom har betydet rigtigt meget for boksesporten sammen med Børge Krogh og Jørgen Hansen, som var de helt store dengang, forklarede boksepromotoren.

Tom Bogs kom til at lide af demens og tilbragte sine sidste dage på plejehjem. Han efterlader sig enken Irene, seks voksne børn og et stort antal børnebørn.