Klar til en trekant
For 15 år siden dansede Thomas Evers Poulsen og den daværende statsministerfrue, Anne-Mette Fogh Rasmussen i ‘Vild med Dans’
Parret opnåede en flot fjerdeplads.
Jubilæum i dansekonkurrencen
Og fredag aften får de fornøjelsen af hinanden igen, hvor han skal strikke en trekantdans sammen med hende og den faste dansepartner Özlem Cekic.
Det sker i forbindelse med fejringen af dansekonkurrencens 20-års jubilæum.
112-års livserfaring
– Så jeg har fået hænderne fulde, lød det fra Thomas Evers Poulsen i forbindelse med ugens træning til nytomkendte.dk ved premieren på ’Hygge’ i Imperial Bio.
– To damer og 112 års livserfaring, så der bliver noget at se til, fortsatte den 45-årige pro-danser med 15 sæsoner bag sig.
’Fru Fræk’
Nogle medier yndede den gang at kalde hende ’Fru Fræk’.
Desuagtet har Anne-Mette Rasmussen siden svinget videre på hobbyplan.
I en årrække har hun også undervist hold og turneret rundt til shows sammen med sin den gamle dansepartner.
Deltog i danseturnering
Og for et par uger siden blev nytomkendte.dk vidne til, at den tidligere statsministerfrue, der er gift med Natos generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, deltog i en danseturnering på Hotel Marriott i København.
Det skete sammen med hendes 14-årige barnebarn, Martha Fogh Duelund.
Deler interessen med barnebarnet
– Jeg er så heldig. Vi har begge været på gulvet med hver vores partner, og det er rigtigt dejligt at dele interessen med hinanden, sagde den 65-årige bedstemor.
Se flere billeder herunder:
Anne-Mette Rasmussen så flot ud sammen med barnebarnet Martha, da de begge deltog i en danseturnering for nylig på Hotel Marriott i København. I aften er hun tilbage i ‘Vild med Dans’-studiet. (Foto: Kenth G. Madsen)
Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen får selskab af en tredje dansepartner i aftenens ‘Vild med Dans’-konkurrence. Nemlig den tidligere statsministerfrue, der deltog i 2008. (Foto: Henrik Ohsten/TV 2)