Helt færdig

Helt færdig

Det var et chok, der fik tårerne til at trille ned ad hendes kinder.

24-årige Mariya Apollonia blev hårdt ramt, da hun blev stemt ud af sin coach Thomas Blachman i ’X Factor’ fredag aften.

To af sine egne

Dommerveteranen stod tilbage i farezonen med to af sine egne, nemlig førstnævnte og duoen ’Kaos’.

Seerne havde ikke begunstiget dem med tilpas mange sms-stemmer.

Mariya var så berørt, at hun ikke havde mange ord tilovers andet end, at hun ikke forventede, det ville ske.

Meddommerne talte dem ned

Blachman pegede på meddommerne som hovedårsagen til miseren.

– Hvis to dommere taler deltagerne ned, så har det også en effekt på seerne. Det kom til udtryk i dag, sagde veteranen bagefter til nytomkendte.dk.

Negativ energi

– Når jeg får to i farezonen, er skaden sket på grund af en negativ energi rettet mod alle mine deltagere, mente han videre.

Totalt nyt materiale

Blachman ville dog også gerne påtage sig at være part i sagen.

– Jeg vælger to ukendte og en sang af ’Beyoncé’. Nyt materiale og dermed et vovestykke, og prisen vil jeg gerne betale, da det er med til at gøre nye artister mere synlige, lød det.

Lagde en rød løber ud 

– Mariya har gjort et fantastisk stykke udviklingsarbejde. Det er en stor tilfredsstillelse for mig at lægge en rød løber ud for hende, og jeg håber hun fortsætter ad den vej.

Retter sig ikke efter seerne

De tre dommere har nu hver to deltagere tilbage.

– Jeg har rettet mig efter, hvad jeg synes er fedt, og ikke hvad seerne kunne tænkes at synes. Jeg skal følge mine idéer, sagde han

Mariya fandt også en trøstende skulder hos værten Maria Fantino. (Foto: Kenth G. Madsen)

‘X Factor’: – Fedt at være ældst

‘X Factor’: – Fedt at være ældst

Gennem 16 sæsoner har Thomas Blachman været en urokkelig klippe ved dommerbordet, mens der har været et hav af udskiftninger på de to andre pladser i tidens løb.

Humoren kommer til udtryk

– Mine meddommere er forskellige, men det er vigtigt, at humoren kommer til udtryk. Vi har en god tone mellem hinanden, og kan grine, uden at nogen bliver sure.

Fantastisk værtinde

– Og så har vi en fantastisk værtinde, der har en hurtig energi og en varme, sagde den 60-årige ’X Factor’-veteran til nytomkendte.dk forud for premieren på sangkonkurrencens live-del.

Masser at give af

Selvom Blachman er noget ældre end hele staben og sine meddommere Simon Kvamm, 49 og 38-årige Nanna Øland Fabricius, føler han fortsat at have masser at give af til programmet.

Sødt menneske på det punkt

– Det er fedt at være ældre end de andre. Jeg er supertaknemmelig over at have et dynamisk liv, og gør det så godt, jeg kan. Mange mister det ad åre, men jeg er privilegeret. Så at være her er en fed måde at blive ældre på, sagde Thomas Blachman, og fortsatte:

– Meget erfaring hober sig op, og vi er kun lige begyndt.

Thomas Blachman glæder sig over humoren, der hersker blandt meddommere og værten. Her er han sammen med Simon Kvamm, Nanna Øland Fabricius og Maria Fantino. (Foto: Kenth G. Madsen)

– Det er en genistreg

– Det er en genistreg

Når der blændes op for ’X Factor’ i det nye år, skal Thomas Blachman vænne sig til samarbejdet med to nye ansigter, nemlig 38-årige ’Oh Land’ og Maria Fantino, 28.

Første gang

Førstnævnte har tidligere været dommer. Sangeren afløser Kwamie Liv, mens sidstnævnte, der afløser Sofie Linde, er et nyt bekendtskab.

– Det er første gang, jeg møder Maria Fantino, og jeg har fået et supergodt indtryk, sagde han til nytomkendte.dk ved præsentationen af holdet på TV 2 i København.

Alderspræsidenten

– Og ’Oh Land’ er den dommer, jeg har haft færrest problemer med af alle i tidens løb, fortsatte han.

– Holdet her er måske det mest musikalsk kompetente nogensinde, mente den 60-årige dommer, som er alderspræsidenten over alle.

– Det er en gave at få lov

 Men hvad gør det, når han føler sig fit for fight.

– Jeg har ikke brug for at skjule min alder. Det er en gave at få lov at blive ældre, og det sætter jeg stor pris på.

– Jeg kan ikke mærke den store forskel på at være 30 og så i dag, påstod Blachman, der rundede det skarpe hjørne i april.

Far til fire

Privat har han fået fire børn, hvoraf de to små, fireårige Zac og toårige Tora, har han fået med sin nuværende kæreste, svenske Julia Werup, 36.

De to store børn fra et tidligere ægteskab er 22-årige Henry og Ramona, 17.

– Det er en genistreg. Dreng, pige og dreng, pige, det er fantastisk, udtrykte Blachman stolt, og fortsatte:

– Jeg er glad for, hvad jeg har fået, og mærker verden. Sanserne er ikke blevet sløve, lød det fra jazzmusikeren, der på nær en enkelt sæson har medvirket i samtlige ’X Factor’-programmer siden 2008.

 

Thomas Blachman tog godt imod de nye ansigter. Det er fra venstre Simon Kvamm, der debuterede i sidste sæson, ny vært Maria Fantino og den  tilbagevendte dommer ’Oh Land’. (Foto: Kenth G. Madsen)