Efter 50 år sammen mistede Sussi Nielsen i februar sin musiker-mand Leo.

Markeres på Saltum kirkegård

Men selvom han er død, kommer hans fødselsdag ikke til at gå upåagtet hen.

Leo ville være fyldt 68 år den 15. november, og det skal markeres på Saltum kirkegård, hvor urnen er begravet.

Skåler i Fernet Branca

– Familien og jeg tager ud til gravstedet, så skåler vi i en Fernet Branca. Det var Leos yndlingsdrink, fortæller Sussi Nielsen til nytomkendte.dk søndag ved Bogforum i København.

Her præsenterede hun sin selvbiografi ‘Jeg er Sussi’ skrevet af Michael Enggaard, og bagefter stillede hun op til interview.

Hyggeligst at være to

– Jeg savner Leo, når jeg kører alene rundt i min autocamper. Det var altid hyggeligt, når man var to, lyder det fra Sussi Nielsen, der fortsætter tilværelsen som optrædende efter tabet af ‘Sussi & Leo’-duoens halvdel.

Sidder ikke fast i sorgen

– Det kan ikke hjælpe noget at sidde fast i sorgen og fortiden. Det var både Leos og mit motto, og det følger jeg, siger hun, der underholder med andre musikere i konstellationen ’Leo & Drengene’.

– Og det går godt, nu hvor vi er blevet godt spillet sammen, siger hun, der startede op med de nye i starten af året, hvor Leo var syg og sengeliggende det meste af tiden

Første jul uden Leo

For Sussi bliver den kommende jul den første i mands minde uden Leo.

Men planerne er sat på skinner.

– Jeg skal være sammen med min lillebror, og vi bliver over 20 mennesker, så det bliver en helt anden jul, end jeg er vant til.

– Det skal nok blive sjovt, mener Sussi, der som noget nyt planlægger foredrag i det nye år med udgangspunkt i bogen og krydret med ufortalte anekdoter.

Sussi Nielsen signerede bøger på bogmessen i København. (Foto: Kenth G. Madsen)

Leo Nielsen var for længst stoppet med at indtage føde, da hans liv ebbede ud den 23. februar i år.

Den sidste nat

I sin nye bog, ’Jeg er Sussi’ fortæller den 68-årige enke om den sidste nat med sin jævnaldrende ægtefælle og samlever gennem 52 år.

Havde det på fornemmelsen

Natten før døden indtraf, havde hun en ubevidst fornemmelse af ikke at skulle se Leo mere i live efter lang tids sygdom og flere tilfælde af organsvigt.

– Hvis du smutter i nat, må du have det godt, sagde hun ved sengetid.

– Tak for talt

– Jeg håber, du vil besøge mig en gang imellem og hjælpe med at få tingene til at fungere. Tak for alt, fortsatte hun, og kyssede ham på panden.

Lignede en voksfigur

Sussi fortæller i bogen, at hun overvejede at lægge sig på en madras ved siden af hans seng på 1. sal.

Omvendt følte hun sig drænet oven på Leos svagelige og fraværende tilstand, hvor han på sygelejet mest af alt mindede om en voksfigur

Så hun havde virkelig brug for at ligge i sin egen seng i stueetagen.

Den sidste pibe

Da hun stod op klokken 05.30 var hjemmeplejen allerede ankommet til Leo, der var udåndet.

– Det undrede mig ikke, at han ville dø den nat, fortæller hun videre i bogen.

Sussi Nielsen og hjemmehjælperen iførte musikeren den gamle smokingjakke og et par bukser, mens de ventede på lægen, der kom for at underskrive dødsattesten med årsag i nyresvigt.

I Sussi Nielsens biografi, ‘Jeg er Sussi’ åbner sangeren op om livet og den sidste nat med Leo. (Foto: Kenth G. Madsen)