Sådan går det Bent

Sådan går det Bent

Flere af skuespillerne fra DR-serien ’Matador’ ankom til premieren på den nye musicaludgave af nationalklenodiet.

Susse Wold måtte dog undvære sin 87-årige ægtefælle Bent Mejding på premiereaftenen i Falkoner Salen.

Nyt knæ

– Han har fået nyt knæ, og det er ikke altid lige nemt, da der er gået betændelse i det, sagde den 85-årige skuespiller, der spillede ’Gitte Graae’, mens Bent Mejding tog sig af rollen som ’Jørgen Varnæs’ i Lise Nørgaards oprindelige Korsbæk-univers.

Må bruge rollator

– Men han har det faktisk meget bedre, men må støtte sig til en rollator, og det synes han ikke lige var sagen at komme her i dag, lød det videre.

Fungerer som fortælleren

Susse Wold er stadig aktiv skuespiller. Sammen med musikeren Benjamin Koppel medvirker hun for tiden i bogkoncerter, hvor hun fungerer som fortælleren tilsat musikalske indslag.

Sidder midt i musikken

– Det var helt fantastisk at sidde midt i symfoniorkestret og have et jazzorkester ved siden af, sagde hun med henvisning til en nylig afholdt koncert i Aarhus.

Fuld af forventning

– Og den 21. februar skal vi optræde på ’Bremen’ med Benjamins jazzorkester, sagde hun forventningsfuldt.

En anden af de oprindelige skuespillere fra DR-serien, Per Pallesen, kom for at opleve den nye ‘Tjener Boldt’ i musicaludgaven. Han ledsages af fruen Vivian Dencker. (Foto: Kenth G. Madsen)

Susse Wold melder ud om manden

Susse Wold melder ud om manden

Skuespillerparret Susse Wold og Bent Mejding er som regel på plads, når Det Ny Teater inviterer på den røde løber.

Rekonvalescens

Men ved premieren på ’Sister Act’ torsdag aften ankom ’Matador’-seriens Gitte Graa uden sin 86-årige mand, der er rekonvalescens.

Plejer at være her

– Selvfølgelig plejer han at være her, men man går altså ikke lige fra operationsbordet ind på Det Ny Teater, fastslog ’Matador’-skuespilleren ironisk, og forklarede fraværet.

– Det går meget godt med ham.

– Han har fået nyt knæ, og det skal han lige have til at fungere først, lød det fra den 84-årige skuespiller.

Stadig aktiv

Trods en høj alder er Susse Wold stadig aktiv på film og teater.

I foråret var hun således aktuel i en birolle til kortfilmen ’To som elsker hinanden’, mens de bærende roller blev spillet af Tommy Kenter og Lars Knutzon.

Susse Wold og Bent Mejding har i øvrigt været sammen i 65 år, men blev først gift i 1983.

‘Matador’-gensyn: Se Malene Schwartz og Susse Wold hygge sig

‘Matador’-gensyn: Se Malene Schwartz og Susse Wold hygge sig

Gensynsglæden var stor, da 84-årige Susse Wold og Malene Schwartz, 86, ankom til premieren på ’Den Gerrige’ i Odd Fellow Palæet København.

De to store skuespillere fra ’Matador’-serien hyggede sig i sommervejret, og kendte.dk fik en kort snak med ’Maude’ om dødsfaldet 21. juni af deres kollega Kirsten Hansen-Møller, der blev 80 år.

Hun spillede blandet andet ‘Fedes’ kone Marie i ‘Matador’, og Rikke i ‘Huset på Christianshavn’.

Kun lidt kontakt

 – Ja det er meget sørgeligt, hun er død, lød det videre fra skuespilleren, der ikke har haft den store kontakt med Kirsten Hansen-Møller i de seneste år.

Milliongevinst

– Jeg kender ikke omstændighederne omkring dødsfaldet, men sørgeligt er det, gentog Malene Schwartz, der sidste år fik solgt sit sommerhus i Tisvildeleje for omkring fem mio. kroner.

 26 år siden havde ’Matador’-skuespilleren givet 595.000 kroner for det, så hun har scoret en pæn milliongevinst.

Salget af sit elskede sommerhus har dog ikke afholdt hende fra at nyde det nordsjællandske ferieparadis alligevel.

– Jeg har lejet et sommerhus, afslørede den berømte ‘Matador’-figur, der tidligere i år var på en foredragsturné med blandt andre Ghita Nørby, Sonja Oppenhagen og Kirsten Olesen, hvor de fortalte erindringer om ‘Matador’-seriens tilblivelse i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne.

 

Se flere billeder og video herunder: