Det er hemmeligt

Det er hemmeligt

Det er et par garvede DR-værter, der skal styre løjerne ved Dansk Melodi Grandprix lørdag 17. februar.

Stéphanie Surrugue, 47 og 49-årige Sara Bro går rundt med en hemmelighed, der handler om, hvilke kjoler de skal bære den store aften.

Genbrug nej tak

Der bliver nemlig ikke tale om genbrug oplyste de til nytomkendte.dk ved det nyligt afholdte pressemøde i Koncerthuset.

Kan ikke afsløre noget

– Vi kan ikke afsløre noget som helst. Hvis vi siger det, bliver vi nødt til at slå dig ihjel bagefter, sagde værterne med slet skjult ironi.

Musikalsk festfyrværkeri

Damerne får debut som værtspar ved det traditionsrige musikalske festfyrværkeri.

Men de kender hinanden rigtig godt.

– Vi blev venner

– Vi mødtes for mange år siden i ’Mads og Monopolet’, hvor vi sad i panelet, og her blev vi venner, fortalte værtsparret videre.

Festen er sat i gang

– Vi forventer en kæmpe fest, lød det fra Sara Bro.

– Jeg glæder mig til det øjeblik, hvor vi træder ind på scenen, og man kan mærke, at publikum er klar, og festen er sat i gang, supplerede Stéphanie Surrugue.

Kendte optrædende

De mest kendte optrædende er Basim, der er med for anden gang samt popstjernen Aura Dione.

Sangkonkurrencens formål er at finde den sang, der skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2024 til maj i Malmø.

Se flere billeder herunder:

 

 

 

 

 

Dansk Melodi Grandprix-værterne kommer til at funkle i nye kjoler, forsikrer de. (Foto: Kenth G. Madsen)