Overvejer at skifte branche

Overvejer at skifte branche

Som mange andre skuespillere er Søren Malling ramt af krisen i filmbranchen.

Lammet af konflikt

Dansk film og tv har været presset af en rettighedskonflikt, der lammede tv-serieproduktioner i 2022.

International krise

Samtidig blev branchen ramt af den internationale krise med stigende priser og stigende renter, der lagde en dæmper på streaming-tjenesternes produktioner.

Massiv ledighed

Det har betydet massiv ledighed både for stjerner og vandbærere indenfor rollefaget.

– Hvis du er ude for længe, så kan man godt blive rusten, sagde Søren Malling for nylig til nytomkendte.dk.

Lys forude

Men ved premieren på ’Den Grænseløse’ i Imperial så den 59-årige prisbelønnede skuespiller lys forude.

I job til sommer

– Det står lidt stille, men der kommer noget her inden sommer, så jeg har lidt at rive i, sagde han til nytomkendte.dk.

Søger over i nyt

Søren Malling må ind til da fortsætte med at tære på opsparingen, og han er også indstillet på at søge over i en ny branche, hvis det bliver nødvendigt.

Der skal ske noget

– Man ved jo aldrig. Der skal i hvert fald ske noget inden alt for længe. Ellers er vi mange, der må søge væk, mente han.

 

Så svært er det

Så svært er det

Danske skuespillere fra top til bund lider under manglende jobtilbud, efter at film- og tv-branchen i 2022 var gennem en udmarvende rettighedskonflikt, der lammede tv-serieproduktioner.

Holder sig tilbage

Dertil kommer en international krise, hvor investorerne – herunder streamingtjenester – holder sig tilbage med investeringer.

Har trukket sig fra Danmark

– Det er en svær tid for vores branche. Store filmselskaber har trukket sig fra Danmark på grund en konflikt med vores fagforening, sagde Søren Malling til nytomkendte.dk ved ’Ecco Shortlist Award 2023’ på Bremen i København.

Nomineret

Efter medvirken i kortfilmen ’Middagen’ var han her nomineret som bedste mandlige skuespiller.

Dyster situation

En lille cadeau i en hverdag, hvor situationen ser dyster ud i forhold til engagementer.

Udenom dagpengesystemet

 – Jeg har færre jobs og færre tilbud. Nu er det høj som lav, der ikke har noget at lave, sagde den 59-årige skuespiller, der har en lille opsparing at tære af i krisetider.

Kan ikke blive ved

Normalt sætter han en ære i at klare sig selv udenom dagpengesystemet, men omvendt kan det ikke gå i længden uden indtægter, erkender han.

Nødt til at bruge den

– Hvis man har en lille buffer, så er du nødt til at bruge af den, men den har jeg nu tæret på i et års tid, lød det videre fra ’1864’-skuespilleren, der i tidens løb har medvirket i mange store tv-serier.

Alle tuder

– Vi sidder alle og tuder. Der er kun hensigter, men der er ingen kontrakter at underskrive, fordi usikkerheden hersker, sagde han, der føler det dræbende ikke at bestille noget.

Handler om at være i gang

– I stedet for at vente på, at telefonen ringer, så burde man måske gå sammen med gode kollegaer. Det handler også om at være i gang. Der er noget identitetskrise i det, fortsatte Søren Malling.

Man bliver rusten

– Hvis du er ude for længe, så kan man godt blive rusten. Det er også en faktor, mente han.