I tårer efter ros

I tårer efter ros

På vej i båden over Atlanthavet fra Guadeloupe mod de Kanariske Øer bliver deltagerne udsat for nogle barske prøvelser, hvor søsyge bliver en fast følgesvend for flere af dem.

Det kunne seerne opleve i sidste uges afsnit af ’Over Atlanten’ på Discovery+ og Kanal 5.

Konstante brækture

Sarah Grünewald var en af dem, der blev ramt af konstante brækture og utilpashed, men hun kæmpede tappert imod, og deltog uantastet i arbejdet ombord.

Den største overraskelse

Det blev bemærket af kaptajn Jesper Bank.

– Sarah er den største overraskelse for mig. Jeg havde ikke drømt om, at der sad et så stærkt menneske i den krop, sagde han.

Shinet op i flotte kjoler

Indledningsvis havde sejleren kommenteret, at han ikke havde regnet med at se meget til hende.

– Mit kendskab er udelukkende fra tv, hvor jeg har set dig shinet op i flotte kjoler, og hvad skal du her med vabler på hænderne, lød det videre til hende.

– Så der var meget mere

– Men jeg kan jo se arbejds-jernet, Moder Theresa og kæmperen, så der var jo meget mere, konstaterede Jesper Bank.

Hvirvelvind med søsyge

– Jeg har aldrig set sådan en hvirvelvind som dig med søsyge. Fremfor at ligge for dig selv for at komme til hægterne i frisk luft, så skete det modsatte, nemlig at du gjorde rent, lavede mad og hjalp andre syge.

I gode hænder

Og han fortsatte:

– Omsorgsfuld, flittig, og skulle jeg vælge, hvem jeg ville have med på sådan en tur, så blev det dig. For så er vi i gode hænder.

Tager rosen med hjem

Sarah brød ud i tårer oven på roserne.

– Det betyder meget med den anerkendelse, som jeg aldrig fik fra min far. Ordene har jeg måske hungret efter i hele mit liv. Jeg vil tage rosen med hjem, sagde den 40-årige tidligere ‘Vild med Dans’-vært oven på en selvransagelse, hvor hun åbnede op om familiære udfordringer som ung.

Konstante brækture holdt ikke Sarah Grünewald tilbage fra at give et nap med ombord i ‘Over Atlanten’-båden. (Foto: Warner Bros. Discovery Danmark)

Derfor måtte det slutte

Derfor måtte det slutte

Efter den seneste ’Vild med Dans’-sæson valgte Sarah Grünewald at slutte på toppen som populær vært gennem mange år.

Fri i efteråret

– Nu glæder jeg mig til at opleve Martin (den tidligere medvært, red.) med en ny makker, og jeg glæder mig også til at have et efterår, hvor jeg har fri, sagde den 39-årige model og skuespiller ved pressemødet forleden på TV 2’s nye realityserie ’Shaolin’.

– Der skulle ske noget nye

– Det er ikke fordi, jeg har kedet mig, men jeg havde brug for, at der skulle ske noget nyt, og jeg tør godt droppe det, hvor jeg er i mit liv nu, lød det videre om exit’en fra tv-flagskibet.

Tid til fordybelse

– Og det har været rart at komme ned af de høje hæle, og at deltage i et program, hvor der er tid til fordybelse, fortsatte hun om deltagelsen i realityserien, hvor ni kendte deltagere er indlogeret på det sydkoreanske Dogapsa-templet i Sydkorea.

Blottet for konkurrence

Her handler det om at dyrke fysikken og mentalt velvære, og formatet er fuldstændig blottet for det typiske konkurrenceelement.

Lærte at træne

– Vi blev ikke forstyrret af telefoner og diverse sociale platforme, men lærte at træne, og bagefter kunne vi tage erfaringerne med hjem, forklarede hun om opholdet.

Hånd-i-hånd

– Det har givet mig noget ro og bekræftet mig i, at fysisk og mental sundhed går hånd-i-hånd.

Utålmodig sjæl

Sarah Grünewald beskriver sig selv som en utålmodig sjæl, der behøver nye udfordringer.

Flere nye projekter

– Jeg er ikke bange for fremtiden, og har faktisk flere nye projekter under opsejling, afslørede hun hemmelighedsfuld.

Sarah Grünewald springer ud i en munketilværelse i TV 2’s nye realityserie ‘Shaolin’. På billedet er hun sammen med de øvrige deltagere Albert Rosin Harson, Anne Sofie Espersen, Geeti Amiri, Esben Dalgaard, Sarah Bro, Sharin Foo og Adam Duvå Hall. (Foto: Kenth G. Madsen)

Vild med Dans-vært har grædt

Vild med Dans-vært har grædt

To gange i sit liv har Sarah Grünewald fået tårerne frem i øjenkrogene efter at have mistet store idoler.

– Natasja er den ene og Kim Larsen den anden, afslørede den 39-årige ’Vild med Dans’vært til kendte.dk ved premieren på musikforestillingen ’Natasja’ i Operaen.

Rapperen Natasja omkom i et trafikuheld 2007 og Kim Larsen døde i 2018 efter længere tids sygdom.

Omkom i ulykke

– Jeg var drønulykkelig dengang Natasja gik bort (omkom i ulykke i 2007, red.), forklarede hun sammen med sønnen, otteårige Luis.

– Hun kom i en tid, hvor vi havde sindssygt meget brug for hende. Hendes lyrik og power. Hun gjorde en kæmpe forskel på mig, sagde hun videre.

Genforelsket i musikken

– Og jeg er blevet genforelsket i hendes musik, efter jeg har fået min søn Luis.

Sarah Grünewald har for andet år i træk været til Roskilde Festival med ham.

– Luis’ far er DJ, og jeg er ret glad for, at han nyder det, og går op i det.

Danser og synger

– Luis er min favoritfestival-makker. Vi sad med et musikprogram, og krydsede af undervejs.

– Han både danser og synger. Det er dejligt, sagde hun, der snart er klar til ’Vild med Dans’.

– Martin (medvært, red.) og jeg går i gang med forberedelserne til august. Jeg glæder mig. Han er sådan et dejligt menneske og bare sig selv.

– Kan man ikke lide ham, så må der været noget galt med en selv. Jeg kan i hvert fald lære meget af ham, erklærede hun.

– Han er min yndlingsmakker at have med på Roskilde Festival, sagde Sarah Grünewald sammen med sønnen Luis i Operaen. (Foto: Kenth G. Madsen)