Får smadret ansigtet
Det er ikke helt ufarligt at spille tennis. I hvert fald ikke i Peter Myginds tilfælde.
I begyndelsen af januar var han under en træningsmatch så uheldig, at han sprang i en muskel i baglåret, brækkede næsen, og en blødende flænge blev syet med seks sting.
Resultet af medfarten viste han tidligere i år med et billede på de sociale medier.
Værste tennisulykke
– Ifølge Michael Tauson (dansk tennislegende, red.) er det den værste danske tennisulykke i 56 år, indledte den 60-årige skuespiller til nytomkendte.dk ved premieren på ’Afdeling Q – Den Grænseløse’ onsdag aften i Imperial.
Sprang muskel i baglåret
Og han kom med flere detaljer om hændelsen.
– Jeg sprang en muskel i baglåret, og da jeg falder, knalder jeg ansigtet ned i ketsjeren, så næsen brækker og slår hul i næsebenet. Det bløder sindssygt meget, fortalte han videre om dramaet på tennisbanen.
Tre læger rettede på næsen
På Hillerød sygehus’ skadestue måtte der tre læger til i forsøget på at sætte næsen på plads.
– De var uenige om den sad rigtigt. Så jeg bad om fuld bedøvelse, men det var altså kun for patienter under 15 år, som kunne få bevilget det, konstaterede Peter Mygind om smertehelvedet.
Siden har han ikke har været i stand til at udfolde sig på nogen måder i et par måneder.
Ligger på sofaen
– Jeg har ligget på sofaen med en bog. Der er så mange smerter i baglåret, at jeg ikke kan sidde på et toiletbræt.
Eneste trøst for ’Sommerdahl’-skuespilleren er, at uheldet ikke ramte ind i igangværende produktioner, hvor han medvirker.
Sådan så Peter Mygind ud efter at være lappet sammen på skadestuen i Hillerød. (Foto: Privat)