Overrasket af kendt kollega

Overrasket af kendt kollega

At Oh Land har et godt forhold til sine meddommere.

Det beviste hun ved at invitere nogle af dem med til sit bryllup.

Der var nemlig flere kendte gæster med til vielsen afholdt i brudeparrets Gentofte-villa.

God og sjov

Michael Falch havde skrevet en sang, og Thomas Blachman holdt en tale.

– Det var en rigtig god og sjov tale, afslørede Oh Land til nytomkendte.dk ved pressemødet forud for ‘X Factor’, hvor hun er med som dommer igen.

– Det var dejligt at blive gift, og det gik så godt.

– Vi dansede folkedans ude på villavejen, fortsatte hun med et smil om den store dag.

– Der herskede en afslappet atmosfære, og det var også meningen.

Ægtefællen igen en del af ’X Factor’

Den udkårne var samleveren gennem fire år, musikeren Adi Zukanovic.

Musikeren er atter en del af ’X Factor’-teamet, når de håbefulde talenter skal læres op til optrædener hver fredag til den nye omgang i 2024.

Parret har sønnen Ernst på knap tre år, og hun er også mor til Svend på syv fra ægteskabet med kunstneren Eske Kath.

Klar igen

I ‘X Factor’ afløser Nanna Øland Fabricius dermed Kwamie Liv.

Tidligere i år valgte hun at springe fra efter to sæsoner ved dommerbordet.

– Da jeg så den seneste sæson fik jeg virkelig lyst til at blive en del af det igen, lød det fra den 38-årige sanger.

– Det var vildt sjovt med Simon på banen, og niveauet er højt,

Årsagen til, at Nanna valgte at gå efter 2021-sæsonen skyldtes musikalske projekter, som skulle føres ud i livet, så der ikke var tid til andet.

– Men det er klaret, og jeg har tid igen, fortalte hun, der skal i gang med et otte måneder langt ’X Factor ’-forløb startende med audition fra september.

Oh Land glæder sig over et veloverstået bryllup, og at hun skal i gang med ’X Factor’ igen. Her er hun sammen med sine meddommere Simon Kvamm og Thomas Blachman. (Foto: Kenth G. Madsen)

Oh Land med eksmand: Planløst bryllup

Oh Land med eksmand: Planløst bryllup

Nanna Øland Fabricius med kunstnernavnet ’Oh Land’ fortalte i maj ved et Fredagsrock-arrangement, at hun skal giftes med sin udkårne i løbet af sommeren.

Detaljerne omkring den store dag uddybede den 38-årige sanger lidt om til nytomkendte.dk ved premieren på DR Ramasjang’s ’Cirkus Summarum’ torsdag eftermiddag i Ballerup.

– Gæsterne har reserveret datoen, så vi skal bare lige finde ud af, hvad vi gør, sagde sangeren ledsaget af kunstner-eksmanden, Eske Kath og deres fælles søn, Svend på seks år.

Duge på bordet

De blev skilt i 2017.

Men i 2020 blev hun og musikeren Adi Zukanovic forældre til sønnen Ernst, og det er ham, hun er  klar til at blive gift med.

– Der er så mange ting, der skal tages stilling til med duge på bordet og sådan noget, fortsatte hun om livets gang, der ikke altid foregår snorlige.

– Vi er bare så ukoordineret, og der skal også lige spilles nogle koncerter i sommerens løb, afslørede hun, der besøger blandt andre ’Tinderbox’, ’Smukfest’, ’Nemoland’ og Nibe Festivalen.

Oh Land har dog planer om at blive hvid brud.

Ja til ’X Factor’

– Hvorfor ikke? Der er ikke så mange tidspunkter, jeg har hvidt på, og der kommer hurtigt pletter på, sagde hun med et smil, og fortsatte om stedet, hvor brylluppet skal stå.

– Det bliver nok hjemme hos os selv. Det er planen lige nu.

Til et supplerende spørgsmål om, hun kunne have lyst til at genindtræde som ’X Factor’-dommer i stedet for Kwamie Liv, var hun positiv stemt.

– Hvis jeg blev spurgt, så kunne jeg da godt, lød det fra hende om sagen..

 

Oh Land tog eksmanden under armen ved premieren på ’Cirkus Summarum’ i Ballerup. De blev skilt i 2017 og har sammen sønnen Svend. (Foto: Kenth G. Madsen)