Ser frem til ny mand

Ser frem til ny mand

At opleve ’Sister Act’ vækker gode minder hos Nola Grace Gaardmand.

Det afslørede  ‘Aftenshowet’-værten til nytomkendte.dk ved premieren på musical-forestillingen forleden i Det Ny Teater.

På dansk er komedien mest kendt under titlen ’Halløj i Klosteret’.

’Halløj i Klosteret’

– Det er min absolutte favoritfilm, og jeg har set den hundredvis af gange, lød det fra Nola, der har amerikanske rødder.

Den 38-årige tv-vært blev ledsaget af sin mand, Magnus Barsøe, og filmhittet kom til at spille en særlig rolle før deres bryllup i 2018.

Så filmen på sin polterabend

– Mine veninder holdt min polterabend, og den kulminerede med, at vi skulle se filmen, fortalte Nola Grace Gaardmand.

Hun så ydermere frem til at få en ny kollega på ‘Aftenshowet’ fra 1. oktober.

Tog hende under sine vinger

– Vi får Johannes Langkilde med på holdet. Jeg kender ham godt fra dengang jeg var helt ny på DR, og hvor han tog mig under sine vinger, lød det om årsagen til de vidt åbne arme.

Johannes Langkilde kommer fra TV-avisen, og skal de næste ni måneder være en del af det skiftende hold på ‘Aftenshowet’.