Kiloene er raslet af ham
Landstræner Nicolaj Jacobsen har tabt sig ved omlægning af livsstilen.
Vægttabet har medført, at han belaster sine hårdt medtagne knæ mindre end før.
Ulidelige smerter
– Det er korrekt, jeg har tabt mig en del, bekræftede han til nytomkendte.dk mandag aften ved TV 2 Charlie-optagelserne af ’Året Der Gak’ i Cirkusbygningen.
Da smerterne blev for ulidelige i foråret måtte Nikolaj Jacobsen på operationsbordet for anden gang med knæene.
Halter lidt endnu
– Mit ene knæ er godt, og det andet halter lidt endnu. Det er blevet meget bedre uden at være rigtigt godt, fortsatte den 51-årige herrehåndbold-træner, hvis mangeårige tilværelse som top-håndboldspiller har givet fysiske skavanker.
Slidgigt i fingre og knæ
I dag må Nikolaj Jacobsen således leve med slidgigt-smerter i fingre og knæ, men nu formindsket som følge af, at kiloene er raslet af ham.
– Det var hovedårsagen til, at jeg gerne ville ned i vægt. Jeg har en meget mere smertefri hverdag, end jeg har haft i mange år, har han tidligere udtalt til B.T.
Tre gange VM-guld i træk
Nikolaj Jacobsen har med sit mandskab vundet tre gange VM-guld i træk, og nu ser han frem til januar 2024, hvor håndbold-herrerne skal spille VM i Tyskland.
OL til sommer
Til sommer går det så løs med en anden stor turnering, nemlig OL i Paris.
Nikolaj Jacobsen dukkede op i en noget slankere udgave af sig selv til optagelserne af ‘Året Der Gak’ i Cirkusbygningen. Han var ledsaget af hustruen Lenette og deres søn Linus på 15 år. (Foto: Kenth G. Madsen)