Reddet af teatret

Reddet af teatret

Stjerne-skuespillere er også ramt af ledighed under den langvarige krise i filmbranchen.

De skrå brædder

Men Nicolas Bro har været i stand til at holde skruen i vandet.

De skrå brædder har nemlig reddet ham.

– Jeg har lige spillet på ’Betty Nansen’, og nu er jeg på ’Sorte Hest’, sagde den 51-årige ’De Grønne Slagtere’-skuespiller til nytomkendte.dk ved premieren i sidste uge på ’Mr. Freeman’ i Empire Bio.

Svært at få filmroller

– Og jeg føler mig heldig, fordi jeg kan det i en periode, hvor det er svært at få roller på film. Det er ikke alle skuespillere, der har den dør at gå ind ad, lød det fra Nicolas Bro.

Inde i møllen

– Sideløbende med filmarbejdet har jeg altid sørget for at spille en teaterrolle i snit hvert 1½ år. Så derfor er jeg måske inde i møllen, forklarede han, og fortsatte:

Glad i låget

– Det med teatret er, at man bliver så skideglad i låget af det, fortsatte skuespilleren.

– Når du er på teatret, så spiller du bare hele kampen hver gang. Det er superfedt, sagde han, der medvirker i gen-opsætningen af ’Mens vi venter på Godot’ på ‘Teatret ved Sorte Hest’ med premiere 27. januar.

 

Nicolas Bro er også en dygtig teaterskuespiller. Det har reddet ham fra krisen i filmbranchen. Her er han sammen med en del af castet på Mr. Freeman. Ved hans side skuespillerne Mia Lyhne, Daouda Keita, Lina Lund Jørgensen og Caspar Phillipson (th.) (Foto: Kenth G. Madsen)

Springer ud som kanin

Springer ud som kanin

Nicolas Bro er en af landets mest anerkendte skuespillere med et hav af roller bag sig.

Og nu bliver den flotte karriere krydret med et nyt hop.

Efter sommerferien går han nemlig i gang med prøverne til rollen som kanin i Betty Nansen Teatrets forestilling ’Alice’, der får premiere 20. oktober.

Alice in Wonderland

– Stykket er skrevet på de to ’Alice in Wonderland’-bøger, men jeg ved ikke om jeg skal klædes ud som kanin, sagde han til nytomkendte.dk ved premieren på ’Viktor mod Verden’ i Imperial Bio.

– Det vil vise sig. Det er ikke mig, der bestemmer, lød det videre fra den 51-årige ‘Ridder af Dannebrogordenen’-skuespiller.

Udstyres med kanin-ører?

I beskrivelsen af forestillingen finder man umiddelbart ikke noget, der relaterer til kanin-ører.

Her lyder det:

’Vi skal med Alice på en surrealistisk rejse dybt ind i den moderne drøm om det gode liv og løftet om, at hvis vi realiserer os selv fuldt ud, vil vi svæve på en evig sky af blød lykke resten af vores liv’.

Citat slut.

Mor runder 80 år

‘Viktor mod Verden’-stjernen får også andre ting af mere privat karakter at se til sidst i oktober.

Hans mor, den tidligere skuespiller Helle Hertz, runder nemlig de 80 år.

I den anledning skal Nicolas deltage i forberedelserne til familiefestligheden.

Rent praktisk er han dog ikke nået så langt endnu.

– Det er først i slutningen af oktober, så der er jo et stykke tid til endnu, sagde han fortrøstningsfuldt.

Nicolas Bro er lidt spændt på om han snart bliver udstyret med kaninører i ny rolle på Betty Nansen Teatret. (Foto: Kenth G. Madsen)