‘Matador’-gensyn: Se Malene Schwartz og Susse Wold hygge sig

‘Matador’-gensyn: Se Malene Schwartz og Susse Wold hygge sig

Gensynsglæden var stor, da 84-årige Susse Wold og Malene Schwartz, 86, ankom til premieren på ’Den Gerrige’ i Odd Fellow Palæet København.

De to store skuespillere fra ’Matador’-serien hyggede sig i sommervejret, og kendte.dk fik en kort snak med ’Maude’ om dødsfaldet 21. juni af deres kollega Kirsten Hansen-Møller, der blev 80 år.

Hun spillede blandet andet ‘Fedes’ kone Marie i ‘Matador’, og Rikke i ‘Huset på Christianshavn’.

Kun lidt kontakt

 – Ja det er meget sørgeligt, hun er død, lød det videre fra skuespilleren, der ikke har haft den store kontakt med Kirsten Hansen-Møller i de seneste år.

Milliongevinst

– Jeg kender ikke omstændighederne omkring dødsfaldet, men sørgeligt er det, gentog Malene Schwartz, der sidste år fik solgt sit sommerhus i Tisvildeleje for omkring fem mio. kroner.

 26 år siden havde ’Matador’-skuespilleren givet 595.000 kroner for det, så hun har scoret en pæn milliongevinst.

Salget af sit elskede sommerhus har dog ikke afholdt hende fra at nyde det nordsjællandske ferieparadis alligevel.

– Jeg har lejet et sommerhus, afslørede den berømte ‘Matador’-figur, der tidligere i år var på en foredragsturné med blandt andre Ghita Nørby, Sonja Oppenhagen og Kirsten Olesen, hvor de fortalte erindringer om ‘Matador’-seriens tilblivelse i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne.

 

Se flere billeder og video herunder: