‘Ulla’ dropper revyen

‘Ulla’ dropper revyen

Mads Knarreborg fik sidst år sin debut i Cirkusrevyen, hvor han bragede igennem med en velsmurt parodi af Ulla Terkelsen, som han havde skrevet sammen med Gordon Kennedy.

Ringes op af folk

 – Det blev en så stor succes, at jeg af og til ringes op af folk, der gerne vil tale med hende, afslørede den 45-årige skuespiller fuld af spas til nytomkendte.dk ved ’Robert Prisen’-uddelingen forleden i København.

Ulla kom og så nummeret

Den rigtige Ulla Terkelsen, 79, oplevede da også nummeret i teltet på Bakken.

– Bagefter mødtes vi, og hun sagde, at hvis hun kunne komme til at se lige så godt ud som jeg, så ville hun kunne score hver fredag, fortalte han om mødet med den tidligere korrespondent for TV 2.

Uden ikoniske stjerner på plakaten

I 2023 blev Cirkusrevyen for første gang fyret af uden de ikoniske stjerner Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard på plakaten.

Løftede arven

Men nye folk kom til, og formåede at løfte arven til en velbesøgt revy, der samtidig fik top-anmeldelser.

Takker nej

Og selvom Mads Knarreborg fik en flot debut både som skuespiller og parodi-forfatter, så har han sagt ‘op i revyen’ i forhold til medvirken i den kommende sæson.

Nu skal det være

– Jeg vil prøve at holde sommeren fri. De sidste år har jeg haft andre jobs, så jeg tænkte nu skal det være. Også oven på den kæmpe succes, lød begrundelsen.

Har ikke taget flugten

– Jeg vil gerne vende tilbage, men det ved man jo aldrig, understregede Mads Knarreborg, der altså ikke har taget flugten fra Danmarks største sommerrevy.

Rejser til Island

– Jeg bor sammen med en islandsk kvinde, så jeg kan forestille mig vi rejser dertil, for der er altså lækkert om sommeren, sagde han.

 

Se flere billeder herunder:

Den rigtige Ulla Terkelsen roste bageefter Mads Knarreborg for den flotte parodi, da hun havde set ham i Cirkusrevyen. (Foto: Morten Kaiser/Cirkusrevyen)

Skuespilleren Mads Knarreborg springer over Cirkusrevyen i år trods flot debut i ’23. Her er han på den gyldne løber ved ‘Robert Prisen’-uddelingen i København forleden. (Foto: Kenth G. Madsen)

Se dem sammen

Se dem sammen

Det er hverken første eller sidste gang, at Ulla Terkelsen bliver parodieret.

En af de skuespillere, der har fået anmelderroser for sin udgave, er Mads Knarreborg fra Cirkusrevyen.

Udstillet og grinet af

Og for nylig var TV 2-korrespondenten blandt publikum i Teltet på Bakken, hvor hun altså bliver udstillet og grinet af.

Her benyttede 79-årige Terkelsen lejligheden til at hilse på revyens nye mand efter tæppefald.

Halvvejsfest

– Hun virkede begejstret, synes det var sjovt, og var mægtig sød, fortæller Mads Knarreborg til nytomkendte.dk ved halvvejsfesten søndag aften i Dyrehavsbakken nord for København.

– Det er mit eget valg at spille rollen, for jeg har selv skrevet teksten til nummeret sammen med Gordon Kennedy, lyder det videre.

Tre ting, hun gør

– Jeg har sat stemmen og fundet nogle nuancer, faktisk tre ting hun gør, og som jeg har forstørret op, fortæller den 45-årige skuespiller om sin vellykkede parodi.

– Det havde jeg aldrig drømt om

 – Hende jeg bor sammen med derhjemme, råbte nogle gange: – Tak Ulla, fordi jeg øvede og øvede, og så alt, hvad jeg kunne finde med hende, fortsætter Mads Knarreborg.

– Men jeg har gjort det med al den venlighed og kærlighed, jeg kunne, og jeg synes hun er mega-sej, siger skuespilleren, der aldrig havde drømt om, at han skulle spille med i Cirkusrevyen.

 

Se flere billeder herunder:

Ulla Terkelsen hilste bagefter på Mads Knarreborg, der har skrevet revynummeret med den kendte tidligere korrespondent. (Foto: Mads Kaiser/Cirkusrevyen)

Sådan ser Mads Knarreborg ud på scenen i parodien om Ulla Terkelsen. (Foto: Kenth G. Madsen)

Revyholdet hyggede sig forleden med stegt flæsk og persillesovs i anledning af den 50. forestilling. Her er det Mads Knarreborg i midten omgivet af Niels Olsen, Bodil Jørgensen, Niels Ellegaard, Joy-Maria Frederiksen og Merete Mærkedahl. (Foto: Kenth G. Madsen)